Interview med fremtidsforsker: Fremtid, forbrug og bæredygtighed

Vi står over for store miljømæssige udfordringer, og en del af løsningen ligger i at ændre vores forbrug, handlinger og vaner. Det har vi talt med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen om. Ifølge hende betyder det bl.a., at vi skal gå fra forbrug til brug for – og fra mere til bedre.

Interview med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen

Fra forbrug til brug for. Så enkelt kan det ifølge fremtidsforsker Anne Skare Nielsen siges. For ifølge hende er forbrug so yesteryear.

Hvordan har vores forhold til forbrug ændret sig gennem tiden?

”Folk er tilbøjelige til at tro, at forbrug altid har været noget godt og meningen med tilværelsen. Men faktisk blev det ikke anset som noget særligt positivt før omkring 1960’erne. Før da blev forbrug nærmest betragtet som umoralsk. Da størstedelen af verdens befolkning brugte det meste af deres tid på knokkelarbejde, var ting jo noget, man passede rigtig godt på, reparerede og lod gå i arv. Der gik man ikke bare ud og købte nyt og skiltede med det. 

Jeg synes også, det er superinteressant, at tuberkulose på engelsk blev kaldt ’consumption’ – altså forbrug. Tuberkulose var jo en af de mest frygtede sygdomme, så det er interessant, at forbrug på den måde blev koblet sammen med noget så negativt som en livsfarlig sygdom.

Det var først omkring 1960’erne, i efterkrigstiden, at stræben efter det gode liv blev bygget op omkring produktivitet, varer og industrialisering. Og i de følgende årtier – måske bortset fra 70’erne – blev forbrug fortsat set som noget positivt. I 80’erne blev vi inspireret af dyre og lækre sager i TV-serier som Dallas og Dollars, og i 90’erne havde alle ret til et fedt samtalekøkken”.

Hvordan er vores forhold til forbrug i dag, og hvordan vil det ændre sig i fremtiden?

”Forbrug i sig selv er hverken negativt eller positivt. Forbrug er bare. Men hvis forbrug bliver hovedløst, hvis det ødelægger mere, end det gavner, og hvis ikke folk bliver gladere af det, så er det netop der, hvor folk skal begynde at vågne op og tænke over, hvad de bruger deres penge på. Og det er der heldigvis rigtig mange, der gør. 

En udvikling, der er ved at ske i samfundet, er, at vi rykker os fra mere til bedre. Virksomhederne producerer ikke mere og mere, de producerer bedre. Og de arbejder fx med triple bottom line – people, planet, profit”.

Læs også: 5 tips til et mere bæredygtigt forbrug

Tror du, at vores syn på forbrug kommer til at øge interessen for miljømærker som fx Svanemærket?

”Det kan sagtens øge interessen for miljømærker – det bør det gøre. Generelt tror jeg, at der i løbet af de næste 10 år vil ske en ændring, så de produkter, der er gode for verden, bliver billigere. Og de produkter, der ikke er gode for verden, bliver dyrere og på den måde et mere aktivt tilvalg. Det burde jo være omvendt med mærkningsordninger – de ting og produkter, som slider på naturen, miljøet eller økonomien, burde have en mærkningsordning, der viser, at der er tale om dårlige produkter. Mens de gode produkter burde betragtes som det almindelige og mest naturlige valg”.

En anden trend, du før har omtalt, er ændringen fra forbrug til brug for. Hvad skal der til for, at denne ændring kommer til at ske?

”Ændringen fra forbrug til brug for er en game changer. Rigtig mange mennesker er begyndt at tænke over, hvad de egentlig har brug for – og er blevet bevidste om, at dette er vejen til det gode liv. Og det kan man jo se rigtig mange trends i tiden til. Marie Kondo er fx en stor eksponent for det. Det her med at få ryddet op i sine ting og i sit liv. Jeg tror, at den inspiration vil komme flere og flere steder fra – at der hele tiden vil komme sådan nogle rollemodeller, vi kan spejle os i. Der findes også mange communities på nettet, der inspirerer til en mere bæredygtig livsstil, og jeg tror, de kommer til at fylde endnu mere.

Vi bør også klart få noget lovgivning, ligesom vi gjorde med cigaretter. Det kan godt være, at folk skreg over, at man lavede rygeloven, men på den lange bane var det jo godt. Så der skal også laves lovgivning i forhold til forbrug, så vi ikke må købe ting, hvor vi ved, at Moder Natur har skreget, da det blev lavet”.

Læs også: 10 tips til at spare ressourcer

Hvad skal der til for, at vi som mennesker ændrer mindset og tager bevidste, bæredygtige valg?

”Noget, der kan hjælpe os med at ændre mindset, er det, jeg kalder for et forundringsrum – eller et imaginarium. Et sted, hvor man kan gå ind og forestille sig, at tingene kan være anderledes, og at verden kan se ud på en anden måde. Jeg har lige set en statistiker, der taler om, hvor langt vi er med verdensmålene – ifølge ham er det eneste, vi mangler for at nå målene inden 2030, vores imagination. At vi kan forestille os, at vi kan nå dem, og at det hele bliver bedre. Kan vi forestille os det, kan vi klare det.

Mennesker træffer beslutninger ud fra dominobrikker i en værdikæde. Brikkerne er forskellige kriterier – det kan fx være komfort, økonomi, livskvalitet, sundhed eller bæredygtighed. Og hvis man nu har bæredygtighed som sit primære beslutningskriterie og økonomi som sit tredje, så vil man være villig til at gå på kompromis med prisen for et mere bæredygtigt produkt. Men det er selvfølgelig ikke alle, der vægter bæredygtighed højest, og der er forskellige faktorer, der kan ændre holdningen hos de mennesker. Ofte skifter folk holdning, hvis de bliver tvunget til det gennem lovgivning – som fx med rygeloven. Men det kan også ske gennem fællesskaber og communities. Der er lavet flere undersøgelser, der viser, at man lader sig påvirke af de mennesker, man har i sin nære omgangskreds.

Så der er mange brikker i spil, men jeg vil mene, at bæredygtighed er det, man kan kalde for en hård trend. Det er et vilkår, og det går ikke i sig selv igen. Der er også penge i det, og når pengene begynder at være i det – i forbrug, som vi har brug for, i en bedre verden, i bæredygtighed osv. – så tror jeg godt, vi kan blive enige om, at vi er på vej i den rigtige retning”. 

Læs også: Temaside om bæredygtig livsstil