Spring til indhold
Svanemærket logo

Case

Frøslev Thermo Wood: En klar konkurrencefordel

Mere miljøvenligt alternativ til trykimprægneret træ.

3D rendering af hus beklædt med svanemærket holdbart træ fra Frøslev

Svanemærket – en klar konkurrencefordel

Dengang var det uvist, hvad certificeringen ville betyde, men hvis der var nogen tvivl eller skepsis, så blev den hurtigt gjort til skamme.

Virksomheden oplevede med det samme en klar konkurrencefordel, fordi kendskabet til Svanemærket er så højt blandt forbrugerne.

Derfor prioriterede Frøslev i første omgang, at det var de produkter, der sælges i byggemarkeder til private kunder, der blev certificeret med Svanemærket.

Sidenhen har Frøslev også oplevet en vækst i efterspørgslen på svanemærkede produkter på både det professionelle marked og uden for landets grænser.

I dag afsætter Frøslev svanemærket træ i både Danmark, Sverige og Norge, hvor Sverige er langt den største aftager. I Sverige benytter man langt mere træ i byggeriet, end man gør i Danmark, og derfor har det været en naturlig udvikling at sætte krav til miljøcertificering i den svenske byggebranche.

Et marked i vækst

Hos Frøslev er man ikke i tvivl om, at Svanemærket er med til at hæve barren i branchen. Forbrugerne efterspørger træ, der er dyrket ansvarligt, og i dag er meget træ enten FSC- eller PEFC-certificeret.

Men forbrugerne ønsker også produkter uden skadelig kemi, og der er Svanemærket et oplagt pejlemærke. Den øgede efterspørgsel har ført til øget udbud. Fra 2017 til i dag er antallet af licenser på ”holdbart træ” steget fra 11 til 72.

Overvejer I at certificere jeres produkter med Svanemærket?

Læs mere om, hvilke krav jeres produkter skal leve op til for at blive certificeret med Svanemærket, og hvad det koster.

Find krav
Close-up af offwhite langærmet uld undertrøje

Frøslevs produkter er også CE-mærkede, og i modsætning til Svanemærket er det ikke en certificering, men en ydelseserklæring, hvor producenten erklærer, at produktet overholder EU's lovgivning. Mærkningen er betingelse for, at produktet må sælges på EU’s markeder.

Derfor har Frøslev også indblik i, hvordan CE-mærkning af byggematerialer opleves af kunderne.

Thomas Lindner Nielsen, der er teknisk chef i Frøslev, mener ikke, at CE-mærket kan stå alene.

Der er ingen forbrugere, der forholder sig til CE-mærket. Forbrugerne forstår ikke ydelseserklæringer, men de ved, at Svanemærket blandt andet er garanti for, at produktet lever op til skrappe kemikaliekrav”, siger han.

Behov for uvildig tredjepart

Thomas Lindner Nielsen ser et tydeligt behov for en miljøcertificering, der både stiller produktspecifikke krav og omfatter alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus, og så er det afgørende, at certificeringen baserer sig på kontrol af en uvildig tredjepart.

Parametre der alle opfyldes af Svanemærket.

Kendetegn ved svanemærket ”holdbart træ”

Svanemærket "holdbart træ" er et alternativ til trykimprægneret træ og er kendetegnet ved at:

  • der ikke er tilsat tungmetaller eller biocider
  • det medfører ikke problemer eller kræver speciel håndtering, når det bliver affald
  • bestå af træ fra certificeret skovdrift
  • have en god holdbarhed - fx egenskaber, der sikrer, at træet kan modstå svampeangreb.

Gå til Frøslev Træ

Find svanemærket holdbart træ fra Frøslev Træ

December 2022

Casen er udarbejdet på baggrund af interview med Thomas Lindner Nielsen, teknisk chef/arkitekt rådgiver, Frøslev. Casen er godkendt af Thomas Lindner Nielsen