Kom og mød os på IKA’s 40-års jubilæumskonference 2025
Vi glæder os til igen i år at være med på IKA’s årskonference. Denne gang i en helt særlig udgave, da IKA fejrer 40 år med stærkt fællesskab om offentlige indkøb.

Find os på stand #50 sammen med Forum for Bæredygtige Indkøb
Konferencen foregår i et nyt format med inspiration fra Folkemødet – og du kan glæde dig til spændende oplæg, netværk i øjenhøjde og gode snakke mellem indkøbere og leverandører.
Du finder Miljømærkning Danmark på stand #50 sammen med Forum for Bæredygtige Indkøb.
Kom med på miljømærketur
Vi gentager succesen og inviterer dig med på en guidet tur rundt til leverandører med produkter, der har Svanemærket eller EU Ecolabel. Her får du konkret inspiration til, hvordan du kan tænke grønnere i dine kommende udbud.
Tilmelding til de guidede ture kommer snart.
Gør dine indkøb grønnere med Svanemærket
Hvorfor starte forfra, når krav og kriterier allerede findes i miljømærkerne?
På det danske marked er der over 24.500 svanemærkede produkter og 16.500 med EU Ecolabel, så du har masser at vælge imellem. Kom forbi vores stand og få en snak om, hvordan du kan bruge miljømærker til at gøre dine udbud grønnere – uden at gøre det mere besværligt.
Tag gerne jeres udbudsplan med
Vi står klar til at give konkret vejledning: Hvor kan I stille krav om miljømærker, og hvordan gør I det bedst?
Tid og sted
Sted: Conference Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding
Tid: Den 10.-11. september 2025
Målgruppe: Konferencen henvender sig til alle faggrupper inden for offentlige indkøb både ordregivere og leverandører.
Formål: Udstilling, netværk og faglige indlæg