Spring til indhold
Svanemærket logo

16 facts om tøjproduktion

Mode- og tekstilbranchen er en af de industrier i verden, der bruger flest ressourcer og forurener mest. Her får du 16 nøglefacts om produktionen af tøj og andre tekstiler.

Bomuldsblomst på hvid baggrund
  1. I EU tegner forbruget af tekstiler sig nu i gennemsnit for den fjerdestørste negative indvirkning på miljø.
    De tre øverste på listen er bolig, transport og fødevarer. Forbruget af tekstiler, hvoraf de fleste er importeret, tegner sig også for den tredjestørste negative indvirkning for vand- og arealanvendelse set ud fra et globalt livscyklusperspektiv. 1

  2. Modeindustrien er ansvarlig for 2-8 % af de globale CO2-udledninger.
    Det er mere CO2 end, hvad al international flyvning og søfart tilsammen står for. 2

  3. Tekstilforbruget pr. person i EU kræver i gennemsnit 323 m2 jord, 12 m3 vand og 523 kg materialer.
    Derudover bidrager det til omkring 355 kg CO2-udledning pr. person, hvilket svarer til 1.800 km kørsel i en standard benzinbil. 3

  4. Tekstilproduktion anslås at være ansvarlig for omkring 20 % af den globale forurening af rent vand.
    Forureningen kommer primært fra farvningsprocessen. 4

  5. Danmarks forbrug af tekstiler udgør hvert år cirka 400 kg CO2-udledning pr. dansker
    Ca. 310 kg af denne udledning er fra beklædning, mens resten er fra øvrige boligtekstiler. Ifølge CONCITO medfører Danmarks bidrag til globale forbrugsudledninger fra tekstiler dermed en samlet udledning på godt 2 mio. ton CO2e. 5

  6. Én enkelt bomulds-t-shirt kræver omkring 2.700 liter vand at producere.
    Den mængde vand svarer til en enkelt persons drikkevandsbehov i 2,5 år. 6

Medarbejdere i tekstilproduktion.
  1. Der bliver i gennemsnit udledt 15 kg CO2 ved produktionen af 1 kg tekstil.
    Særligt tøj af syntetiske fibre som polyester, akryl, nylon, lycra og spandex, som er lavet af kul, råolie og naturgas gennem en kemisk proces, kræver meget energi. 7 8

  2. Det kræver i gennemsnit 3 kg kemikalier at producere 1 kg bomulds-t-shirts.
    Det giver betydelige klima- og miljøaftryk – og kan påvirke dem, der producerer og bruger tøjet, da nogle kemikalier er sundhedsskadelige. 9

  3. Der bliver brugt omkring 3.500 forskellige kemikalier i tekstilproduktionen.
    Ifølge det svenske kemikalieagentur er mindst 350 af disse kemikalier identificeret som særligt sundheds- og miljøskadelige. 10

  4. Hver dansker køber i gennemsnit 40 kg tekstiler om året.
    Det betyder, at det samlede årlige forbrug af tekstiler i Danmark er ca. 230.000 ton. 11

  5. Forbruget af tøj og sko forventes at stige globalt med over 60 % fra 2015 til 2030.
    Dette sker i takt med, at klodens befolkning og særligt middelklassen vokser. 12

  6. Det årlige forbrug af tekstiler pr. indbygger i Norden er større end det globale gennemsnit.
    Det gør os danskere til en af de befolkningsgrupper i verden, der køber allermest tøj. 13

Stor bunke af tekstilaffald
  1. Tidligere udkom der 2-4 tøjkollektioner årligt. I dag udkommer der helt op til 24 kollektioner om året.
    Dette kan forklares med, at modebranchen lever af at sælge nye tendenser. 14

  2. Hvert år sender forhandlere og producenter af tøj cirka 677 ton nyt tøj til forbrænding i Danmark.
    Det svarer til cirka 2,7 millioner t-shirts. 15

  3. 4-9 % af alle tekstilprodukter, der markedsføres i Europa, destrueres, uden nogensinde at være blevet brugt.
    Det anslås at føre til udledning af op til 5,6 mio. tons CO2-ækvivalente. Tallet svarer næsten til Sveriges netto-udledning af CO2. 16

  4. Eksporten af tøjaffald fra EU til resten af verden er tredoblet på bare tyve år.
    I 2000 var mængden lidt over 550.000 tons, mens den i 2019 var steget til næsten 1,7 millioner tons. EU sender især store bunker af aflagte tekstiler til lande i Afrika og Asien. 17

Få mere viden ...