Interview med Anders Kofoed: Jeg er meget bekymret, men forsigtig optimist
Naturen betyder alt for biolog, zoolog og naturformidler Anders Kofoed. Det er bl.a. her, han lader op og henter inspiration. Derfor er han også meget bekymret over de mange kemikalier og al den mikroplast, der ender i naturen. Men han er også forsigtig optimist og fornemmer, at flere har fokus på, at biodiversitet er vigtig. Anders Kofoed forsøger selv at passe på naturen i sin hverdag, bl.a. ved at spise økologisk og gå efter Svanemærket.
Hvad betyder naturen for dig?
Naturen betyder alt for mig. Det er her, jeg lader op, og det er her, jeg går hen, når jeg har brug for inspiration. Naturen er det spejl, jeg holder op for mig selv, når der er noget, jeg ikke forstår. Ofte kan det være svært at se skoven for bare træer, eller mennesket for bare støj. Men i naturen kan du se dig selv spejlet i de andre levende væsner, vi deler verden med, og på den måde forstår du dig selv, for støjen forsvinder. En rødmus lyver ikke for at få status, og et egetræ bekymrer sig ikke om sociale medier. Så budskaberne er renere derude, og det gør, at du kan tage dem og bruge dem på dig selv. Det er meget værdifuldt for mig. Derudover er det jo mit erhverv såvel som min hobby.
Hvordan påvirker vores brug af kemikalier naturen og dens økosystemer?
Det værste er, at vi ikke ved, hvor meget det gør. Men vi ved nok til, at det er slemt. Vi har endnu ikke det fulde overblik, men når vi får det, tror jeg desværre godt, jeg kan love, at vi bliver lidt blege.
Millioner af tons kemikalier udledes hvert år til miljøet gennem industri, landbrug og husholdninger. Disse stoffer kan være alt fra pesticider og medicinrester til plastik med forskellige tilsatte kemikalier. Mange af dem er giftige, hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende og hører ikke hjemme i økosystemerne. Og derude akkumulerer mange af dem. Nogle kemikalier, især de såkaldte persistente stoffer (fx kviksølv og PCB), nedbrydes meget langsomt og akkumuleres i naturen og fødekæden over tid. Dette betyder, at selv små mængder kan føre til store problemer, når de opkoncentreres øverst i fødekæden, som hos rovfugle og de store fisk. Det kan føre til forringet forplantningsevne, tyndere æggeskaller, forgiftning og misdannelser hos både dyr og senere mennesker.
Og så har vi min personlige fjende nummer 1; mikroplast og plastkemikalier: Mikro- og nanoplast samt deres tilsatte kemikalier har spredt sig over hele kloden, selv til de mest afsondrede egne. Dyrene forveksler plastik og mikroplast med føde, hvilket kan give tarmskader, kvælning og fejlernæring. Plastens kemikalier kan derudover nedsætte iltproduktionen i havet.
Men vi glemmer lidt den del i vores egen ganske rimelige bekymring over eget helbred. Hvem tænker på en blåmuslings velbefindende, når hans egen sædkvalitet er lav? Og hvem kan tænke på en torsk, når hun ved, at hun har mikroplast i livmoderen?"
Men det hele hænger sammen. Den største kilde til miljøgifte i menneskekroppen kommer fra vores føde, så det er også vigtigt for os at passe på dem derude. Om ikke andet, så for vores egen skyld... men i høj grad også for naturens. Den har det hårdt nok i forvejen.
Der er mange fordele ved at komme ud i naturen
Når vi kommer ud i naturen, bliver vi bl.a. gladere, mindre stressede og får også et stærkere immunsystem. Biolog og naturformidler, Anders Kofoed, fortæller om, hvorfor det er vigtigt at komme ud i naturen – og giver tips til at få børnene med ud i naturen.
Læs mere
Hvor bekymret er du på biodiversitetens vegne?
Jeg er meget bekymret, men forsigtig optimist. Jeg fornemmer en større forståelse for, at biodiversitet er vigtig, og jeg tror på, at vi vil have større områder med vild natur i fremtiden. Både i Danmark og i verden. Men lige præcis når det kommer til miljøgifte, er der lang vej igen. Samtlige af vores indre farvande er forgiftede langt over grænseværdierne med arsen. Og oveni kan du lægge for meget kviksølv, PCB og så selvfølgelig evighedskemikalierne som PFAS.
Og det lader ikke til, at vi bliver klogere. Vi har smidt tungmetaller og DDT ud i havet enorme mængder, før vi erkendte, at det var dumt. Så gik vi i gang med hormonforstyrrende stoffer, og det er vel kun på grund af angsten for egen krop, at vi nu er holdt op med det i et vist omfang.
Men lærte vi noget af det? Nej. Vi gik direkte i gang med PFAS-stofferne, og selvom vi nu har forbudt 23 i Danmark, så er der immervæk 10.000 tilbage. Og de er alle sammen svinegiftige for alt levende.
På et tidspunkt erkender vi det nok, men så har vi fundet på et nyt mirakelmiddel, som selvfølgelig også viser sig at være skadeligt. Og det vil ske igen og igen.
Vi glemmer altid, at hvis noget virker, så er der en grund til det. Du kan ikke bruge stoffer, der dræber det levende, uden at det også skader, hvor du ikke ønskede det.
Men i det mindste taler vi om det og regulerer, når vi erkender, at noget er helt galt, og det er trods alt bedre end i gamle dage. Så jeg tillader mig at være forsigtig optimist.
Hvordan forsøger du selv at passe på naturen i din hverdag?
Jeg spiser økologisk for at nedsætte mængden af pesticider i vores vandløb og fjorde, og jeg prøver at holde mig fra unødvendig plastik, omend det er ret svært. Nu er det ikke de store mængder cremer og sminker, jeg bruger dagligt, men ellers er Svanemærket noget jeg holder øje med. Ikke kun for min egen krops skyld, men også fordi stofferne på et tidspunkt vil ende ude i min elskede natur.
Interviewet med Anders Kofoed er fra august 2025.