1. oktober 2026
En dag på GRASP Festival 2026
Roskilde Festival Gruppen og Videncenter for Miljømærket indkøb inviterer til en eksklusiv dag på GRASP Festival 2026.
Roskilde Festival Gruppen og Videncenter for Miljømærket indkøb inviterer til en dag på GRASP Festival 2026 med et særligt sammensat program for medlemmer af videncenteret.
GRASP er Roskilde Festival Gruppens platform for viden og netværk og bæredygtig handling. Højdepunktet er GRASP vidensfestival – en to-dages festival, hvor unge, faglig indsigt, musik og kunst mødes for at skabe inspiration til bæredygtige idéer og konkrete løsninger på tværs af discipliner.
Som deltager får du adgang til et særligt program, hvor du blandt andet får du et unikt indblik i, hvordan festivalen arbejder målrettet med konkrete grønne initiativer samt konkrete eksempler på de løsninger, festivalen har implementeret for at reducere sit klimaaftryk. Du vil også kunne høre Miljømærkning Danmark fortælle om Svanemærkets kriterier for events samt de kommende kriterier for venues.
Derudover får du anbefalinger til relevante oplæg og aktiviteter i det officielle GRASP-program, som du kan udforske på egen hånd resten af dagen. Undervejs bydes på frokost.
Hvad kan du forvente?
- Indblik i GRASP Festivals grønne strategi og konkrete grønnere tiltag
- Fri adgang til GRASP Festivals program
- Indblik i Svanemærkets kriterier for events og de kommende kriterier for venues
- Netværk med andre medlemmer af Videncenter for Miljømærket indkøb
Program
09.30 - 10.00 Ankomst og armbånd
10.00 - 11.00 Grasps officielle åbning
11.00 - 12.00 Præsentation (Indhold uden for det officielle program: Intro til Grasp, dagens program samt Svanemærkning af events generelt og RF/Grasps arbejde med dette)
12.00 - 13.00 Frokost og netværk
13.00 Fri leg i Grasp-programmet (baseret på vores anbefalinger)
Praktiske oplysninger
Hvornår: Torsdag den 1. oktober 2026, kl. 09:30-13:00 (herefter fri adgang til festivalprogrammet)
Hvor: GRASP Festival, Musicon, Roskilde (præcist mødested oplyses når eventet nærmer sig)
Pris: Gratis - men kræver tilmelding
Målgruppe: Alle med interesse for grønnere events og grøn omstilling
Max antal deltagere: 35