Spring til indhold
Svanemærket logo

Webinar: Grønnere indkøb i bygningsdrift

Der ligger et stort og ofte uudnyttet miljø- og klimapotentiale i den daglige drift af bygninger. Men hvordan kan indkøb bruges aktivt til at skabe en mere ressourceeffektiv og ansvarlig bygningsdrift?

På dette webinar sætter Videncenter for Miljømærket indkøb fokus på, hvordan svanemærket bygningsdrift kan bruges som et konkret værktøj til grønnere indkøb og en mere ressourceeffektiv drift af bygninger.

Svanemærket bygningsdrift har både til formål at bevare kvaliteten i bygningen, der allerede er optimeret, og forbedre eksisterende bygninger gennem vedligeholdelse og optimeret drift. Kravene er opdelt i ni hovedområder og omfatter bl.a. energi, vand, affald, genanvendelse og biodiversitet.

På webinaret får du indsigt i kravene, erfaringer fra en indkøber og perspektiver fra en leverandør.

Program

  • 14.00 – 14.05 Velkomst
    Kort introduktion til webinaret og til arbejdet i Videncenter for Miljømærket indkøb.
  • 14.05 -14.15 Svanemærket bygningsdrift: Et værktøj til mere ressourceeffektiv drift
    Henrik Hougaard, Relationschef, Miljømærkning Danmark
    Hvad betyder det i praksis at drifte en bygning efter Svanemærket krav? I dette oplæg giver Miljømærkning Danmark en introduktion til Svanemærkets krav til bygningsdrift, herunder bl.a. kravene til energi, vand, affald, kemikalier og biodiversitet. Du får også indblik i, hvordan kravene kan bruges som et konkret værktøj til at strukturere arbejdet med mere ressourceeffektiv drift og grønnere indkøb i eksisterende bygninger.
  • 14.15 – 14.30 Indkøberens perspektiv: Miljøkrav i indkøb til drift og vedligehold
    Christian Barsøe, Indkøbschef, PKA Ejendomme P/S
    Hvordan arbejder en ejendomsejer konkret med grønnere indkøb i driften af bygninger? I dette oplæg deler PKA Ejendomme deres erfaringer med at integrere miljø- og klimahensyn i indkøb til bygningsdrift og vedligehold. Du får indblik i, hvordan krav til produkter og leverandører kan indarbejdes i praksis – og hvilke muligheder og udfordringer, der opstår, når ambitioner om en mere ressourceeffektiv drift skal omsættes til konkrete indkøb.
  • 14.30 – 14.45 Leverandørens perspektiv (TBA)
    I dette oplæg får du indsigt i, hvordan leverandører kan gøre det lettere for indkøbere at navigere i krav til kemi, materialer og dokumentation i praksis.
  • 14.45 – 15.00 Paneldebat og spørgsmål fra deltagerne
    Alle oplægsholdere deltager i en fælles debat om muligheder, barrierer og gode råd til grønnere indkøb, der indgår i bygningsdriften.

Målgruppe

Webinaret henvender sig til dig, der arbejder med indkøb, ESG, CSR, bygningsdrift eller facility management i en privat virksomhed og ønsker konkrete redskaber til at reducere miljø- og klimaaftrykket i den daglige drift.

Praktisk information

Dato: Torsdag den 17. september kl. 13.00-14.00
Sted: Online - bemærk at webinaret optages
Pris: Gratis – men kræver tilmelding