Spring til indhold
Svanemærket logo

Miljømærkning Danmark på BG:VEST 2026

Mød os på stand #82 i Aarhus Congress Center den 22. og 23. april

BG:VEST

Miljømærkning Danmark glæder sig til igen at være med på byggerimessen BG:VEST, som i år løber af stablen den 22. og 23. april i Aarhus Congress Center. Du finder os på stand #82, hvor vi står klar til en snak om svanemærket byggeri, renovering og bygningsdrift samt miljømærkede byggematerialer.

Sammen om fremtidens byggeri

BG:VEST kombinerer faglige indlæg med praksisnære cases, en målrettet udstilling og masser af muligheder for at netværke med andre aktører i byggebranchen.

Messen er samlingspunktet for alle, der arbejder med byggeri, og som søger inspiration, nye samarbejder og konkrete løsninger til de udfordringer, branchen står overfor. Programmet er i år – som noget nyt – tilrettelagt, så du kan sammensætte din egen faglige rejse og fordybe dig i netop de spor, der er mest relevante for dig:

  • Levende byer: Fokus på byudvikling, fællesskaber og livskvalitet.
  • Materialevalg: Fokus på bedre materialevalg på tværs af biobaseret, genbrug, forbedrede klassiske materialer og nye løsninger.
  • Anlæg & drift: Fokus på hvordan grønne, blå og grå anlæg kan planlægges, bygges og driftes, så de er robuste, holdbare og funktionelle.
  • Byens ressourcer: Fokus på løsninger, der gør forsyningen mere fleksibel, robust og integreret i byens udvikling.

Mød Miljømærkning Danmark på stand #82

Kom forbi Miljømærkning Danmarks stand og bliv klogere på svanemærket byggeri, renovering, bygningsdrift samt miljømærkede byggematerialer. Vi deler erfaringer og giver inspiration til, hvordan de officielle miljømærker kan gøre en forskel – uanset om du står overfor et nyt byggeprojekt, vedligehold af eksisterende bygninger eller valg af mere miljøvenlige materialer.

Case: PKA Ejendommes erfaringer med svanemærket drift

Den 22. april kl. 12.15 – 12.45 kan du høre en case med PKA Ejendomme, hvor de vil fortælle om arbejdet med svanemærket bygningsdrift. Gennem samtalen med PKA Ejendommes ESG Chef Hans Andersen vil du få konkrete eksempler på, hvordan certificeringen kan implementeres i praksis, og hvilke fordele den giver – både for miljøet og for driften.

Praktisk information:

Dato: 22.- 23. april 2026

Tidspunkt: Onsdag kl. 9.00 – 16.30 og torsdag kl. 9.00 – 16.00

Sted: Aarhus Congress Center, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus

Arrangement: BG:Vest´26 Århus (Tidl. Building Green)
Formål: Fagmesse med konference

Målgruppe: Bygherrer, entreprenører, arkitekter, rådgivere, investorer