Sådan må I kommunikere om klima med Svanemærket
Ifølge Forbrugerombudsmandens anbefalinger må virksomheder med svanemærkede produkter og services indenfor en lang række produktområder kommunikere om klima med formuleringer som fx ”mere klimavenlig” eller ”mindre klimabelastende”.
I Forbrugerombudsmandens seneste anbefalinger er det præciseret, at klimaanprisninger som fx mindre klimaskadelig eller bedre for klimaet kan bruges på de områder, hvor Svanemærket stiller relevante klimakrav.
Hvordan stiller Svanemærket klimakrav?
Svanemærket ser på hele produktets livscyklus for at kunne stille kravene der, hvor de gør den største forskel fremfor blot at stille ét samlet, generisk klimakrav baseret på et estimat af den samlede klimabelastning. Svanemærkets klimakrav skal dermed kunne bidrage til en reel reduceret klimabelastning. Denne holistiske tilgang er med til at reducere udledningen af drivhusgasser i hele værdikæden – uden at skabe andre miljøproblemer.
Relevante klimakrav kan være:
- Direkte energikrav (fx grænseværdier for energiforbrug i produktion eller drift)
- CO₂- eller drivhusgaskrav (fx grænseværdier for CO2-udledning fra energiforbrug eller begrænsning af fossile brændsler eller GWP-krav)
- Indirekte klimakrav, der reducerer klimaaftryk, fx:
- høj holdbarhed og levetid
- genbrug, genanvendte materialer og cirkularitet
- begrænsning af materialer med høj klimabelastning
- krav til effektivitet, dosering og vedligehold
- design for adskillelse og reparation
. Forbrugerombudsmanden lægger vægt på, at et officielt Type I-miljømærke som Svanemærket netop sikrer uafhængig, tredjepartskontrolleret dokumentation, så virksomheder ikke selv skal udarbejde omfattende livscyklusanalyser for at kunne kommunikere relativt om klima. Som virksomhed opnår I dermed en stor fordel ved at have certificeret produkter og services med Svanemærket
Hvornår giver Svanemærket mulighed for at bruge klimaanprisninger?
Nedenfor er en oversigt over de produktgrupper, hvor Miljømærkning Danmark på nuværende tidspunkt vurderer, at Svanemærkets krav understøtter brug af relative klimaanprisninger i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens anbefalinger.
I takt med at kriterierne opdateres jævnligt vil der ske en udvikling af nedenstående liste.
Produkter
- Toiletpapir, køkkenruller, servietter og lignende
- Tekstilvaskemidler og pletfjernere
- Istandsatte OEM toner- og blækpatroner
- Plader og paneler til indendørs brug
- Imaging equipment
- Opvaske- og afspændingsmidler til maskinopvask
- Opvaskemidler til håndopvask
- Rengøringsmidler
- Gulve
- Møbler og inventar
- Tekstiler, skind og læder
- Kopi- og trykpapir
- Fedttæt papir (mad- og bagepapir)
- Vinduer og yderdøre
- Udemøbler, legeredskaber og parkudstyr
- Rengøringsprodukter med mikrofiber
- Holdbart træ til udendørs brug
- Faste brændsler og optændingsprodukter
- Levende lys
- Nybyggeri
- Kosmetiske produkter (generation 4)
- Vaskemidler til professionelt brug
- Renovering
Serviceydelser
- Vaskehaller til transportmidler
- Dagligvarebutikker
- Hoteller og andre overnatningssteder
- Trykkerier og tryksager
- Tekstilservice (vaskerier)
- Kaffetjenester
- Spise- og konferencesteder (uden overnatning)
- Events
- E-handelstransporter
- Bygningsdrift
Hvad må I kommunikere om klima?
Virksomheder med svanemærkede produkter eller serviceydelser inden for et af ovenstående produktområder må ifølge Forbrugerombudsmanden benytte formuleringer som fx ”mere klimavenlig”, ”bedre for klimaet”, ”mindre klimabelastende” om det certificerede produkt.
Sådan har Miljømærkning Danmark vurderet klimakravene
Svanemærket stiller produktspecifikke krav, da der er stor forskel på forskellige produkters miljø- og klimapåvirkning. Derfor er der også forskel på relevante klimakrav for de forskellige produktgrupper.
For hver produktgruppe har Miljømærkning Danmark foretaget en samlet faglig vurdering af:
Om der findes relevante direkte eller indirekte klimakrav
Om kravene er tilstrækkeligt ambitiøse og tidssvarende
Om kravene samlet set giver et reduceret klimaaftryk
Opdateret juni 2026