Møbler og indretning
Hvordan får du en mere bæredygtig indretning? Det kan du læse mere om her på siden, hvor du også finder facts om møbler og møbelproduktion.
![Grå sofa i lys, skandinavisk stue med træfarvede møbler og grønne planter](/_next/image?url=https%3A%2F%2Fcdn.sanity.io%2Fimages%2F7zsy1l8a%2Fproduction%2Ff85070e7990924d75333358aacf36aaa3c36912b-2200x1500.png%3Ffp-x%3D0.5%26fp-y%3D0.5%26w%3D1448%26h%3D543%26fit%3Dcrop%26crop%3Dfocalpoint%26dpr%3D2&w=1536&q=75)
![Ikon for svanemærkede møbler](/_next/image?url=https%3A%2F%2Fcdn.sanity.io%2Fimages%2F7zsy1l8a%2Fproduction%2F75c04a8147739d49b7089ee69e0c6c78c0e874cb-384x384.png%3Fw%3D96%26h%3D96&w=256&q=75)
I EU bliver der hvert år kasseret 10 millioner ton møbler, som primært sendes til forbrænding eller på lossepladsen. Fx køber 44 % af danskerne nye større møbler, når de flytter. Det bliver samlet set til mange nye møbler på et år, idet næsten 950.000 danskere skiftede bolig i 2021. Det store forbrug af møbler har store konsekvenser for miljø og klima.
10 facts om møbler
Måske er du klar over, at møbler og miljøbelastning ofte går hånd i hånd. Men hvordan er danskernes forbrug, når det kommer til møbler? Og hvilke konsekvenser har det for miljø og klima?
Her får du 10 facts om møbler.
![close-up af bomuldsblomst på hvid baggrund](/_next/image?url=https%3A%2F%2Fcdn.sanity.io%2Fimages%2F7zsy1l8a%2Fproduction%2F8cd77d8d6301a1aef3057bc96f29f34cf036f62f-3200x1800.jpg%3Ffp-x%3D0.34832451499118167%26fp-y%3D0.4403741989744362%26w%3D3200%26h%3D1800%26fit%3Dcrop%26crop%3Dfocalpoint%26dpr%3D2&w=1536&q=75)
Hvis du vil gøre en indsats for at nedbringe miljø- og klimabelastningen, når det kommer til møbler, kan du starte med at tænke over dit forbrug. Du kan fx forsøge at reparere eller opfriske dine gamle møbler, gå efter brugte møbler – eller du kan give eller sælge dine egne møbler videre i stedet for at smide dem ud.
Vil du gerne have noget nyt, kan du vælge møbler af høj kvalitet, som holder længere – fx møbler, der er certificeret med Svanemærket, som bl.a. opfylder skrappe miljø- og kemikaliekrav.