Spring til indhold
Svanemærket logo

Lanceringswebinar: Absorberende og beskyttende hygiejneprodukter (generation 7.0)

Det nordiske lanceringswebinar om de nye kriterier for absorberende og beskyttende hygiejneprodukter blev afholdt den 7. november 2025. Find præsentationen og se optagelsen her.

På webinaret fik deltagerne en præsentation af fordelene ved Svanemærket, introduktion til de nye kriterier og en kort introduktion til hvordan man kommer i gang med ansøgningsprocessen.

Hent præsentationen fra webinaret her

Hvad er nyt i generation 7.0.?

Nedenfor finder du et uddrag af overskrifterne i den nye generation af kriterier for svanemærkede hygiejneprodukter, og som gennemgås på webinaret.

Svanemærkets nye krav til absorberende og beskyttende hygiejneprodukter omfatter bl.a.:

  • Fornybare råvarer skal være sporbare og en høj andel skal være certificeret. Fx skal mindst 70 % af fibrene komme fra certificeret skovbrug.
  • Fluffmasse skal fremstilles på en klima- og energieffektiv måde. Fossil olie og kul er ikke tilladt i produktionen.
  • Strenge grænser for udledning til luft og vand fra fluffmasse og regenereret cellulose – og fra fremstilling af genbrugelige menstruationskopper.
  • Introduktion af biobaseret eller genanvendt plast – minimum 1-2 % – til erstatning af jomfruelig fossilbaseret plast i bl.a. børnebleer, inkontinensprodukter og menstruationsprodukter.
  • Biobaseret plast skal være fremstillet af fornybare råvarer, som er sporbare og ansvarligt dyrkede – og må ikke være tilsat palmeolie, herunder PFAD eller GMO-planter.
  • Brug af minimum 35 % genanvendt plast i plastemballage.
  • Krav til sundheds- og miljøskadelige kemikalier.
  • Børnebleer, inkontinensmidler og menstruationsprodukter skal testes for urenheder.
  • Et forbud mod parfume og lotion.

De nye krav trådtei kraft den 2. oktober 2025 og kan findes her:

Overvejer I en certificering?

Tina Børre Toft Olsen

Markedsrådgiver

72 41 48 65

to@ecolabel.dk

Har I spørgsmål til kravene?

Simon Lyhne Andersen

Konsulent

+45 72 41 48 39

sla@ecolabel.dk