EU-direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD)
EU-direktivet CSRD stiller krav til virksomheders rapportering af påvirkning på miljø og sociale forhold. Svanemærket kan gøre rapporteringen nemmere, da der er overensstemmelse mellem direktivet og Svanemærkets metodik. Nordisk Miljømærknings kortlægning viser, hvordan der kan være stor sammenhæng mellem CSRD-kravene og Svanemærkets krav.
EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) har til hensigt at løfte kvaliteten og udvide omfanget af virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Det betyder krav til virksomhedernes rapportering af påvirkning på miljø og sociale forhold.
Som en del af Kommissionens forenklingsdagsorden vil CSRD-kravene blive ændret i 2026. Det betyder, at færre virksomheder vil være omfattet af kravene. Flere vil til gengæld i stedet kunne anvende den såkaldte VSME-standard – enten som underleverandør, hvor hovedleverandøren kræver det, eller for frivilligt at dokumentere virksomhedens bæredygtighedsarbejde.
Formål og krav
CSRD sigter mod at skabe større gennemsigtighed og ansvarlighed i virksomheders bæredygtighedspraksis. Direktivet kræver rapportering om flere bæredygtighedsaspekter, herunder:
- Miljøpåvirkninger: Klimaændringer, forurening, vandressourcer, biodiversitet og ressourceanvendelse.
- Sociale forhold: Arbejdsforhold, menneskerettigheder og sociale påvirkninger i værdikæden.
- Ledelse: Virksomhedens styring, risikostyring og interne kontrolmekanismer.
Rapporteringen skal ske i henhold til specifikke standarder (ESRS’er), som opstiller detaljerede retningslinjer for, hvordan virksomhederne skal opfylde kravene. Der er tre hovedkategorier af ESRS:
- Tværgående standarder (Cross-cutting standards): Gælder for alle virksomheder, uanset sektor, og omfatter generelle krav og afsløringer
- Emnespecifikke standarder (Topical standards): Omfatter specifikke ESG-temaer som miljø (E), sociale forhold (S) og ledelse (G)
- Sektorspecifikke standarder: Designet til at tage højde for særlige forhold og krav i specifikke sektorer. Disse standarder er fortsat under udarbejdelse.
I de tværgående standarder henvises blandt andet til ISO-standarder, samt hvorvidt virksomheden har fået en ekstern verificering. Som et officielt miljømærke følger Svanemærket netop en ISO-standard, ISO-14024, og udgør derudover også en ekstern verificering. At have en certificering med et ISO-14024 miljømærke kan således oplagt tages med i rapporteringen.
Erhvervsstyrelsen har udgivet en vejledning til virksomheder, der er omfattet af CSRD.
Se desuden Erhvervsstyrelsens side om Omnibus-forslaget.
Brug af Svanemærket i CSRD-rapporteringen
Svanemærket kan hjælpe virksomheder med at rapportere i henhold til kravene i CSRD, afhængig af deres øvrige aktiviteter. Der er fx i flere af miljøstandarderne sammenhæng mellem CSRD-oplysningskravene og Svanemærkets krav til konkrete produkter og services.
Eksempelvis viser en kortlægning, udarbejdet af Nordisk Miljømærkning, hvordan Svanemærkets krav til rengøringsservice harmonerer med CSRD. Dette fordi der også er stort overlap mellem Svanemærkets underliggende metodik og CSRD.
Svanemærket som metodisk værktøj
Svanemærket bruger bl.a. en MEKA-analyse (Materialer, Energi, Kemikalier og Andet) til at identificere de vigtigste miljøpåvirkninger i et produkts livscyklus. Denne metode passer godt til de relevante trin i CSRD, når virksomhederne skal identificere og forholde sig til relevante problemstillinger.
Især er der et tydeligt overlap mellem Svanemærkets MEKA-analyse for en given produktgruppe og første del af den kortlægning, som virksomhederne skal lave for at få overblik over deres produkters/serviceydelsers påvirkning på miljøet i dobbelt-væsentlighedsanalysen.
Læs mere om Svanemærkets MEKA -metodik
Derudover arbejder Svanemærket med RPS-analyse, hvor der ses på, hvordan produktet/serviceydelsens miljøpåvirkning kan reduceres ved at vurdere relevans, potentiale og styrbarhed. Dette stemmer fint overnes med ESRS-standarderne, der arbejder med identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder. Dermed kan RPS-analysen være et værktøj til at vurdere, hvordan de identificerede miljøpåvirkninger kan mitigeres.
Læs mere om Svanemærkets RPS-metodik .
Svanemærkets metode betyder derudover, at virksomheder, der har gennemgået certificeringsprocessen for deres produkter eller services, har information og data, der kan bruges på flere områder inden for CSRD-rapportering.
Det gælder især de oprindelige tværgående ESRS'er vedrørende generelle krav og ledelse, men også når det gælder ESRS'erne for klima, kemikaliebrug og forurening, vandressourcer, biodiversitet, ressourceforbrug og cirkulær økonomi. Her vil en certificering med Svanemærket give værdifuld indsigt samt data på udvalgte oplysningskrav til brug i rapporteringen. Forventningen er, at det samme vil gælde for de kommende, justerede ESRS-standarder. For langt størstedelen af danske virksomheder vil det være den frivillige VSME-standard, der vil være relevant. Også her forventes der at være stor sammenhæng mellem standarden og Svanemærkets krav. En kortlægning af dette vil finde sted i 2026.
Inden for nogle produktkategorier stiller Svanemærket desuden krav, der giver input til rapportering om sociale standarder og virksomhedsledelse.
Kortlægning af rengøringsservice: Overensstemmelse mellem Svanemærket og CSRD
Kortlægningen af svanemærket rengøringsservice viser, hvordan Svanemærkets obligatoriske krav stemmer overens med de oprindelige ESRS’er. Kortlægningen dækker både tværgående standarder, miljømæssige standarder og sociale standarder. Det er Svanemærkets vurdering, at der også vil være god sammenhæng med de kommende ESRS-standarder. Det samme gælder for VSME-standarden (som nævnt ovenfor), hvor der vil blive foretaget en lignende kortlægning i 2026.
Nedenfor følger et par eksempler – se evt. uddybende information i denne pdf.
Eksempler på sammenhænge:
1. Miljøstandarder (ESRS E1-E5):
- Klimaændringer (ESRS E1): Svanemærkets krav om begrænset brug af brændstoffer og øget brug af køretøjer med lavt udslip kan hjælpe virksomheder med at opfylde kravene om rapportering af drivhusgasudledninger.
- Forurening (ESRS E2): Strenge krav til både registrering og brug af kemikalier, herunder forbud mod flere skadelige stoffer, kan hjælpe med at dokumentere virksomhedens indsats for at reducere forurening.
2. Sociale standarder (ESRS S1-S4):
- Arbejdsstyrke (ESRS S1): Svanemærkets krav om uddannelse af personale i miljøvenlige metoder og sikkerhed kan bruges til at dokumentere virksomhedens sociale ansvar og arbejdsmiljøindsats.
- Forbrugere og slutbrugere (ESRS S4): Svanemærket kræver systemer til håndtering af klager og feedback kan vise, hvordan virksomheden arbejder for at beskytte og informere slutbrugere.
Artiklen er opdateret den 16. december 2025.
