
Sammenhæng mellem Svanemærket og EU-lovgivning
Svanemærket er et stærkt redskab til at understøtte virksomheders grønne omstilling og produktudvikling – og til at styrke både konkurrenceevne og kommunikation. Det er samtidig et godt afsæt for at være på forkant med kommende lovgivning fra EU.

Svanemærket gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. For virksomheder er det også et konkurrenceparameter, der kan anvendes på EU’s indre marked.
Svanemærket er et holistisk mærke. Det betyder, at det ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus; fra råvarer, produktion og brug til genbrug, recirkulering og affald.
På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier.
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke støttet af myndighederne i alle de nordiske lande. Det er samtidig det mest kendte miljømærke i Norden.
Svanemærket er en troværdig og uafhængig tredjepartscertificering, som giver virksomheder dokumentation på, at deres produkter er blandt de miljømæssigt bedste.
På den måde kan virksomheder bruge Svanemærket til at gøre bæredygtighedskommunikation mere effektiv og troværdig og undgå greenwashing.
Læs mere om fordelene ved at blive certificeret med Svanemærket.
Med Svanemærket kan man nemt kommunikere om grønne tiltag
I september 2026 træder de nye markedsføringsregler i kraft på tværs af hele EU. Med det såkaldte Empowering Consumers for the Green Transition-direktiv nedlægges et generelt forbud mod generiske, grønne påstande.
Forbuddet gælder dog ikke produkter eller services, der er certificeret med Svanemærket eller et lignende officielt anerkendt miljømærke, fordi denne type miljømærke har en holistisk og gennemsigtig tilgang til miljøkrav.
Med Svanemærket kan man derfor kommunikere bredt om sine grønne tiltag. Læs mere i Forbrugerombudsmandens vejledning.
Et stærkt værktøj til miljøvenligt design
Ecodesign-forordningen er et af de initiativer, som Kommissionen har lanceret til at nå miljømålene i den tidligere Kommissions Green Deal. Forordningen er et rammeværk med krav til, hvordan en række forskellige produkter skal fremstilles for at blive mere cirkulære og for at sikre energieffektivitet og minimeret miljøbelastning. Den nuværende Kommission arbejder på udmøntningen og implementeringen af Ecodesign-forordningen.
Svanemærket ser på alle de parametre, som Ecodesign-forordningen har til formål at forbedre. Svanemærket stiller absolutte og produktspecifikke krav til omkring 60 forskellige produktgrupper, og vil i takt med udmøntningen af de produktspecifikke krav under Ecodesign sikre en god sammenhæng mellem Svanemærket og lovgivningen. Miljømærkning Danmark følger arbejdet med Ecodesign tæt og har en plads i Kommissionens ecodesign-forum.
Fremmer den cirkulære økonomi
Cirkulær økonomi handler om at genbruge og genanvende de materialer, som vores produkter er lavet af i stedet for at tage nye råvarer fra naturen. Derfor er det bl.a. vigtigt at se på den måde, produkterne bliver designet på, og på de kemikalier, der indgår i produkterne. Vi skal forebygge affald ved at sikre produkter af god kvalitet med lang levetid – og ved at gøre reparation mulig.
Svanemærket arbejder for at holde produkter og ressourcer i brug så længe som muligt og på den måde reducere behovet for at fremstille nye produkter og reducere brugen af nye ressourcer. Svanemærket arbejder også på at sikre, at ressourcer sendes videre til nye kredsløb, og at materialer og produkter holdes i cirkulation med størst mulig værdi og kvalitet.
Kommissionen forventes at offentliggøre forslag til strategi om cirkulær økonomi i 2026. En mere cirkulær økonomi i Europa vil være godt for natur og miljø, men også for virksomheder og forbrugere. Med Svanemærket får virksomheder en genvej til at bidrage til øget cirkularitet.
Læs mere om Svanemærket og cirkulær økonomi.
Krav til at bevare biodiversiteten
Alt, hvad der produceres, belaster naturen på en eller anden måde. Derfor stiller Svanemærket krav til fremskaffelse og brug af råmaterialer. Målet er at modvirke tab af arter, forhindre forringelse af økosystemer, og at der ikke udvindes flere råmaterialer, end naturen er i stand til at forny.
EU’s Afskovningsforordning forpligter virksomheder til at sikre, at en række råvarer og produkter (f.eks. træ og træprodukter), der sælges på det europæiske marked, ikke har ledt til skovrydning og skovforringelse.
Svanemærket stiller krav til, at råvarer som f.eks. træ skal være sporbart og certificeret efter troværdige certificeringsordninger som understøtter miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Med Svanemærket for virksomheder et værktøj til at tilpasse deres arbejde til EU’s afskovningsregler.
Svanemærket stiller også andre krav, der er med til at bevare biodiversiteten – kravene afhænger af, hvilken produktgruppe der er tale om.
Læs mere om Svanemærket og biodiversitet.
Kemikaliekrav beskytter miljø og mennesker
Svanemærket er stærkt redskab til at begrænse skadelig kemi. Det gælder både miljøskadelige kemikalier – fx stoffer, som er giftige over for vandlevende organismer, eller som er svært nedbrydelige i naturen – og sundhedsskadelige kemikalier.
Svanemærkets overordnede tilgang er at udelukke stoffer på baggrund af deres egenskaber. Det vil fx sige stoffer, der er miljøskadelige, kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionsskadelige. Fx forbyder Svanemærket tilsætning af alle organiske fluorstoffer i de produkter, hvor man kan forestille sig, at de kan blive brugt - og udelukker dermed de mere end 10.000 kemikalier, der er i denne gruppe.
Svanemærket har generelt en forsigtig tilgang til kemikalier. Forsigtighedsprincippet betyder, at Svanemærket reagerer hurtigere end lovgivningen og forbyder kemikalier, hvis der er begrundet mistanke om, at de har skadelige virkninger på miljø og/eller mennesker.
Som led i Kommissionens forenklingsdagsorden blev et Omnibus-forslag på kemikalier præsenteret i sommeren 2025. Forslaget lægger op til en række lempelser på kemikalieområdet i forbrugerrettede produkter. Svanemærket kommer ikke til at lempe sine strenge krav til bl.a. hormonforstyrrende stoffer, selv hvis lovgivningen kommer til at tillade det. Forbrugere, der fortsat ønsker produkter med strenge krav til kemikalier, kan derfor blive ved med at se efter Svanemærket, når de køber ind.
Læs mere om Svanemærket og kemikalier.
Svanemærket og EU-taksonomien
Bæredygtig finansiering spiller en central rolle i omstillingen til klimaneutralitet i EU senest i 2050. Planen er, at der skal mobiliseres mindst 1 mia. euro til bæredygtige investeringer i løbet af dette årti. Det kræver et systematisk bæredygtighedsarbejde fra virksomheder og industrier. Samtidig kan den finansielle sektor bidrage gennem sin indflydelse på kapitalstrømme, fx gennem grønnere fonde, herunder svanemærkede investeringsfonde.
EU-taksonomien er en hjørnesten i EU's handlingsplan for bæredygtig finansiering. Det er et klassificeringssystem for bæredygtige økonomiske aktiviteter og har til formål at skabe en fælles forståelse af, hvilke økonomiske aktiviteter og investeringer der – i tråd med EU's langsigtede klima- og miljømål – kan betragtes som bæredygtige. Svanemærket kan bruges som redskab til at levere på EU-taksonomien, når man opfører nye boliger, skoler og kontorer, når man renoverer bygninger eller når man drifter bygninger.
Artiklen er opdateret den 16. december 2025.
