Fokus på plast

Plast indgår i mange af de produkter, som vi bruger i vores hverdag: I mobiltelefoner, computere, legetøj, vandflasker, shampooflasker, fødevareemballage og meget, meget mere.

Plast er et praktisk materiale, der rummer flere fordele. Fx er det et let materiale sammenlignet med glas. Det gør det nemmere og mindre klimabelastende at transportere produkter. Plast går heller ikke lige så nemt i stykker som glas.

En anden fordel er, at plast kan tåle at blive vådt og derfor er velegnet til at indeholde fugtig eller flydende masse. Plast er typisk også ilt-, vand- og lufttæt – og kan derfor fx holde et produkts aroma inde og ilt ude. På den måde kan det bl.a. sikre, at produkterne holder en god kvalitet helt frem til forbrugeren og kan fx være med til at begrænse madspild. Plast kan også nemt formes til den ønskede form og er meget formstabilt. Derudover er det ret nemt – og i mange tilfælde billigt – at fremstille.

Alle disse egenskaber gør plast til et meget brugt materiale. I 2026 vil vi ifølge FN's miljøorganisation bruge 529 millioner tons plast i verden, mens det globale forbrug i 2060 forventes at være 1,2 milliarder tons (Kilde: Verdens Miljødag 2025).

Men plast er ikke bare plast. Der findes mange typer plast, og både råvarerne, de kemikalier, der tilsættes, hvor og hvordan det anvendes og muligheden for recirkulering er med til at bestemme, hvor miljøbelastende plasten er.

Hvad er plast lavet af?

Næsten al den plast, vi bruger, er konventionel plast, som er lavet af olie eller naturgas. Olie er et fossilt råstof, som fører til store udledninger af drivhusgasser og alvorlige miljøproblemer. To kilo olie giver omkring et kilo plast.

Plast kan dog også være fremstillet af fornybare råvarer – altså af biologisk materiale. Råvarerne kan fx være stivelse fra majs og hvedekorn, ethanol fremstillet af sukkerrør eller cellulose fra træer. Denne type plast kaldes biobaseret plast og udleder typisk færre drivhusgasser end plast af fossile råvarer. Til gengæld optager råvarerne ved dyrkning plads på arealer, der ellers kunne bruges til at dyrke fødevarer.

Hvorfor er der kemikalier i plast – og hvad er risikoen?

Plast kan være tilsat mange forskellige kemikalier for at gøre den, præcis som vi vil have den: blank, stærk, bøjelig, fast, brandsikker, blød osv. Og tilsætningen af kemikalier er netop en af de ting, der er med til at gøre plast til et problematisk materiale. Nogle af disse kemikalier er nemlig meget skadelige for både sundhed og miljø. Det gælder fx blødgørere (såsom ftalater), stabilisatorer og flammehæmmere.

Tilsætning af skadelige kemikalier er også med til at hæmme genanvendelse af plasten. Genanvendelse af plast er et vigtigt tiltag for at reducere den mængde af plast, der bliver produceret. Men genanvendelse forudsætter, at det, vi genanvender, ikke indeholder skadelige kemikalier.

Hvorfor og i hvor høj grad genanvender vi plast?

Plast er en ressource, der kan genbruges og genanvendes – og en af de mest oplagte måder til at begrænse produktionen af plast, er at genbruge og genanvende en større andel. Dette rummer store fordele for miljøet, da vi på den måde både kan være med til at mindske forbruget af olie og reducere udslippet af CO2.

På verdensplan er det kun omkring 9 % af alt plastaffald, der i dag bliver indsamlet og genanvendt. Der er derfor et stort potentiale for at indsamle, sortere og genanvende eller genbruge en langt større andel af plasten.

Hvad er forskellen på genanvendelig og bionedbrydelig plast?

Både konventionel plast fremstillet af fossile brændstoffer og biobaseret plast kan genanvendes. Til gengæld kan bionedbrydelig – også kendt som komposterbart – plast ikke genanvendes.

Bionedbrydelig plast er kemisk fremstillet, så det kan nedbrydes under særlige forhold, såsom ved 50 graders varme og høj luftfugtighed over lang tid. Man kan derfor ikke smide plasten i kompostbeholderen eller ude i naturen. Den bionedbrydelige plast har dog endnu ikke noget retursystem og skal derfor typisk sorteres som restaffald. Det betyder, at den brændes og omdannes til energi – men selvom vi har brug for energi, er dette ikke en optimal udnyttelse af ressourcerne.

Uanset hvilken type plast, der er tale om, er det vigtigt at undgå, at plasten ender i naturen, hvor det tager mange år at nedbryde den. Når plast ender i naturen – enten på land eller i vand – kan det bl.a. være til stor skade for dyr, der kan komme til at spise det eller blive fanget i det. Også planter kan optage plastpartikler, og på den måde finder plast i naturen vej ind i vores fødekæde og ender dermed i sidste ende i os mennesker.