Fokus på PFAS

Hvad er PFAS?

PFAS (per- og polyfluoralkyl stoffer) er en stor gruppe af fluorstoffer, som bl.a. har vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber. PFAS kaldes også evighedskemikalier, fordi de nedbrydes meget langsomt i forhold til andre stoffer.

PFAS er kemisk fremstillede stoffer, og der findes mere end 10.000 PFAS, men der mangler fortsat grundlæggende sundheds- og miljømæssig viden om størstedelen af dem. De to, man ved mest om, er PFOS og PFOA.

Hvor finder du PFAS?

Ifølge Forbrugerrådet Tænk Kemi anslår forskere, at mad er den største kilde til PFAS. Også drikkevand kan i nogle tilfælde indeholde PFAS.

Derudover kan der være PFAS i en lang række hverdagsprodukter, hvor vand- og fedtafvisende egenskaber er praktiske.

Det kan være i:

Derudover kan du finde fluorstoffer i fx mad- og bagepapir, pizzabakker og burgerpapir i udlandet.

Hvad er problemet med PFAS?

PFAS er svært nedbrydelige og bliver derfor også kaldt evighedskemikalier. Fordi PFAS er blevet brugt i et stort omfang over mange år, er de spredt i naturen og miljøet – og forskere vurderer, at næsten alle mennesker i dag har PFAS i kroppen.

Der er stadig begrænset viden om mange af de PFAS, der findes, men man ved, at nogle af dem er skadelige for miljø og mennesker. Fx ved man, at nogle PFAS kan give øget risiko for kræft, forringet sædkvalitet, hormonforstyrrelser, effekter på leveren, sænket immunforsvar og øget kolesteroltal.

PFAS har også meget svært ved at blive nedbrudt i naturen, hvor de derfor hober sig op, og der er fundet høje niveauer af PFAS i bl.a. fisk og isbjørne.

Hvad er reglerne for PFAS?

Nogle PFAS er reguleret gennem dansk eller europæisk lovgivning. I Danmark er der fx forbud mod brugen af PFAS i fødevarekontaktmaterialer af pap og papir – det vil fx sige i bagepapir og pizzabakker. I 2025 indførte Danmark også forbud mod brug af PFAS i beklædning, fodtøj og imprægneringsmidler til forbrugere. Da der er tale om danske særregler, kan du ikke være sikker på at undgå PFAS i de samme produkter i udlandet – eller hvis du køber produkterne via en udenlandsk webshop.

Der er også nogle PFAS, der er reguleret gennem EU’s kemikalielovning. Bl.a. er PFOS og PFOA, som er to meget kendte og skadelige PFAS-stoffer, forbudt. Der er i de senere år kommet flere regler for PFAS i EU. Bl.a. kom der i 2025 forbud mod PFAS i brandslukningsskum, ligesom der blev fastsat nye grænseværdier for forskellige PFAS-stoffer i vandmiljøet. I august 2026 forventes der også at komme nye regler for PFAS i fødevareemballage.

I 2023 foreslog Danmark – sammen med Tyskland, Holland, Sverige og Norge – at der bliver indført et generelt forbud mod de fleste former for anvendelse af PFAS. Men der kan gå lang tid, før et eventuelt EU-Forbud bliver en realitet.

Hvordan forholder Svanemærket sig til PFAS?

Svanemærket stiller skrappe miljø- og sundhedskrav og har generelt en forsigtig tilgang til kemikalier. Det gælder også PFAS. Svanemærket tillader nemlig som udgangspunkt ikke tilsætning af PFAS de steder, hvor der er viden om, at det kan blive brugt.

Hvordan kan du undgå PFAS?

Som forbruger kan det være svært helt at undgå PFAS, men der er flere ting, du kan gøre for at begrænse din eksponering.

Du kan bl.a. gøre ofte rent og lufte ud med gennemtræk hver dag i hjemmet. Vores møbler, tøj, elektronik og legetøj afgiver nemlig kemiske stoffer – og kemikalier ophober sig i støvet. Derfor kan du bruge støvsuger, støveklud og frisk luft til at bekæmpe kemiske stoffer – herunder også PFAS – i dit hjem. Få flere tips til et godt indeklima.

Hvis du har små børn, er det en god idé at vaske deres hænder ofte, da de er mest udsatte for støvet, når de leger på gulvet.

Derudover kan du se efter Svanemærket. Svanemærket tillader som udgangspunkt ikke tilsætning af PFAS de steder, hvor der er viden om, at det kan blive brugt.

Opdateret juni 2026