Spring til indhold
Svanemærket logo

6 tips til tøjvasken

44 % af ét stykke tøjs miljøpåvirkning finder sted, når du bruger, vasker og tørrer tøjet. Her får du gode råd til en grønnere tøjvask.

Placeholder

  1. Vask altid nyt tøj
    Det er vigtigt at vaske nyt tøj, fordi du ved hjælp af 1-2 vaske kan vaske restkemikalier ud af tøjet, inden du tager det på. Restkemikalier kan bl.a. give allergiske reaktioner og hudirritation. Derudover er nogle kemikalier i tøj mistænkt for at værehormonforstyrrende. Læs mere hos Forbrugerrådet Tænk Kemi.

  2. Vælg vaskemidler med Svanemærket
    Svanemærkede vaskemidler påvirker naturen mindre, når vaskevandet skylles ud, da de lever op til skrappe miljø- og kemikaliekrav. De er samtidig bedre for dig og familien pga. skrappe krav til sundhedsskadelige stoffer. Og så er de drøje i brug. Gå efter en variant uden parfume, da du på den måde mindsker risikoen for at udvikle parfumeallergi. 

  3. Doser korrekt
    Overdosering belaster miljøet og er også spild af dine penge. Men det er faktisk heller ikke godt for dit tøj og vil kunne efterlade sæberester i tøjet, hvilket kan give hudirritation. Læs derfor altid doseringsanvisningen på dit vaskemiddel – og doser efter vandets hårdhed.

44 %

af et stykke tøjs miljøpåvirkning finder sted, når du bruger, vasker og tørrer tøjet.

Kilde: Det Europæiske Miljøagentur.

  1. Skru ned for temperaturen
    Hvis tøjet hverken er meget beskidt eller bakteriefyldt, kan du ofte nøjes med at vaske tøjet ved 15-20 grader. Koldere vaske er bedre for både miljøet og dit tøj. Fx holder tøjet bedre farven ved lave temperaturer. Vær opmærksom på, at hvis du oftest vasker ved lave grader, skal du én gang om måneden køre en vask uden tøj ved 90 grader. Det er for at undgå bakterier i vaskemaskinen og forebygge lugt.

    Læs mere i denne temperaturguide fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.

  2. Brug tøjet en ekstra gang
    Overvej om noget af det tøj, du har brugt, måske bare trænger til at blive luftet udenfor i stedet for at blive vasket. Ud over at du sparer tid her og nu, sparer du på sigt også penge. For tøjvask slider på tøjet, så ved at vaske det mindre hyppigt, holder tøjet længere.

  3. Brug tørresnoren
    Dit tøj holder bedre formen, og det holder længere, hvis du hænger det op til tørre. Husk at vende vrangen udad, hvis tøjet hænger i solen, da den kan blege tøjet. Ved at bruge tørresnoren frem for tørretumbleren sparer du også energi – og dermed penge.

Få mere viden ...