
Fakta om danskerne og solcreme
Svanemærket har stillet danskerne en række spørgsmål om deres brug af solcreme. Undersøgelserne viser bl.a., at mindre end halvdelen af danskerne ved, hvornår de bør bruge solcreme. De viser også, at frygten for hudkræft er den primære årsag til, at danskerne bruger solcreme, og at mange er opmærksomme på at undgå unødig kemi, når de vælger solcreme.

Svanemærket har i både 2024 og 2025 foretaget undersøgelser af danskernes brug af solcreme. Undersøgelserne er gennemført af Nordstat, og du kan se nogle af de vigtigste resultater her:
Danskerne bruger primært solcreme for at minimere risikoen for solcreme:
- 70 % af danskerne bruger solcreme for at minimere risikoen for hudkræft
- 60 % af danskerne bruger solcreme for at undgå solskoldning
- 20 % af danskerne bruger solcreme for at forebygge rynker
- 41 % af de 18-29-årige bruger solcreme for at forebygge rynker
- 18 % af danskerne bruger solcreme for at undgå pigmentforandringer
- 27 % af de 18-29-årige bruger solcreme for at undgå pigmentforandringer
- 13 % af danskerne bruger slet ikke solcreme
- 17 % af de danske mænd bruger slet ikke solcreme
- 8 % af de danske kvinder bruger slet ikke solcreme
- 3 % af de 18-29-årige bruger slet ikke solcreme
Mange danskere er opmærksomme på at undgå unødig kemi i solcreme:
- 80 % af danskerne er opmærksomme på at undgå unødig kemi, når de vælger solcreme.
- 87 % af danskerne, som har hjemmeboende børn, er opmærksomme på at undgå unødig kemi, når de vælger solcreme.
- 68 % af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger solcreme.
- 75 % af danskerne, som har hjemmeboende børn, ser efter Svanemærket, når de vælger solcreme.
Mange danskere mangler viden om brugen af solcreme:
- 55 % af danskerne ved ikke, at man bør beskytte sig mod solen, når uv-indekset er 3 eller højere.
- Mange danskere vil gerne have mere viden om solcreme. De vil især gerne vide mere om, hvordan man undgår unødig kemi i solcreme, hvor meget solcreme man skal bruge, og hvor ofte man skal tage det på. Specielt de unge mellem 18-29 år ønsker mere viden om solcreme.
Mange danskere bruger ikke solcreme, selvom uv-indekset er højt:
- 13 % af danskerne svarer, at de bruger solcreme, når uv-indekset er over 3.
- 51 % af danskerne bruger kun solcreme i sommermånederne.
- 14 % af danskerne bruger kun solcreme, når de rejser på ferie udenfor Danmark.
- 11 % angiver, at de bruger solcreme det meste af året.
- De 18-29-årige er mere tilbøjelige til at bruge solcreme hele året.
Om undersøgelserne
Dataindsamlingerne er foretaget af analyseinstituttet Norstat på vegne af Miljømærkning Danmark. Der er i alt adspurgt 1.000 danskere i alderen 18+ i perioderne 9.-11. april 2024 og og 18.-20. marts 2025 via Norstats befolkningspanel.