
Seks råd om solcreme fra Svanemærket og Kræftens Bekæmpelse
Svanemærket og Kræftens Bekæmpelse har sammen samlet seks gode råd til brug af solcreme.

De bedste råd for at beskytte huden mod solens stråler er at søge skygge, når solen er stærkest, og bruge løst tøj samt en god solhat. Derudover skal du selvfølgelig huske solcremen – og her er en række ting, du bør være opmærksom på:
Vælg den rigtige faktor
Brug solcreme med mindst faktor 30, uanset om du er i Danmark eller sydpå.Brug den rigtige mængde
Smør med rigelige mængder, en god tommelfingerregel er én håndfuld solcreme til én krop.Vælg det rigtige tidspunkt
Påfør solcreme, mindst 20 minutter før du går ud i solen – gerne to gange med ca. 20 minutters mellemrum.Smør dig ind flere gange
Smør dig gerne ind flere gange om dagen – især hvis du har badet eller svedt meget.Vælg svanemærket solcreme
Vælg svanemærket solcreme – det er både bedre for din sundhed og for miljøet. Læs mere i denne artikel.Hold øje med uv-indekset
Brug solcreme, når uv-indekset er over tre. Det sker allerede om foråret, hvor solens stråler ofte er skarpe.
Find din svanemærkede favorit
Der findes lige nu omkring 300 svanemærkede solprodukter. Udvalget tæller bl.a. sollotion, solstift, aftersun lotion og ansigtssolcreme.
Du kan se udvalget af svanemærkede solprodukter herDe tre officielle solråd
1. Søg skygge
Solens skadelige uv-stråler er stærkest mellem kl. 12 og 15. Det betyder, at du kan undgå rigtig meget uv-stråling ved at holde siesta og søge skygge i dette tidsrum. Uv-strålingen kan godt reflekteres fra vand, sand, beton og græs. Den bedste beskyttelse får du derfor under overdækning med stort udhæng.
2. Brug solhat
Brug tøj, der beskytter nakke, krop, overarme og lår. Løstsiddende tøj af tætvævet stof giver bedst beskyttelse og er køligt, når det er varmt. Husk at bruge solhat med bred skygge, der dækker hoved og ører og skygger for ansigt og nakke. Brug desuden solbriller, der giver god beskyttelse mod uv-stråling og skader i øjnene.
3. Brug solcreme
Brug solcreme der, hvor tøjet ikke dækker. Det er en god idé at bruge solcreme med minimum faktor 30, uanset om du er i Danmark eller i lande, hvor solen er stærkere. Både Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen anbefaler, at man vælger en svanemærket solcreme. Brug rigelige mængder; det vil sige én håndfuld solcreme til én krop.
Læs mere hos Kræftens Bekæmpelse.






