Spring til indhold
Svanemærket logo

Nyhed

03.02.2025

Danskerne vil ”bo bedre” med miljømærkede møbler

Møbler certificeret med Svanemærket eller EU Ecolabel bliver mere og mere udbredt i de danske hjem.

Mørkegrøn sofa

Der er mange overvejelser forbundet med valg af møbler – og miljøhensyn er i stigende grad en af dem. Således viser en undersøgelse fra Svanemærket lavet af Opinion, at hele 73 pct. af de danske forbrugere, der har angivet, at møbler er et relevant produktområde for dem, ville vælge et svanemærket møbel, hvis det var tilgængeligt.

”Når næsten 3 ud af 4 danskere, der interesserer sig for møbler, foretrækker et svanemærket møbel frem for et ikke-svanemærket, vidner det om, at mange forbrugerne er opmærksomme på miljø og klima”, siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark og understreger, at danskerne i stor stil bruger Svanemærket som pejlemærke, når de køber nyt: 93 pct. af danskerne kender Svanemærket, og hele 66 pct. ser efter Svanemærket, når de vælger produkter.

Skrappe miljø- og kvalitetskrav

Og der er mange gode grunde til at gå efter Svanemærket eller EU Ecolabel, når man vælger møbler. Miljømærkede møbler skal nemlig have en lang levetid, hvilket er afgørende for møblets samlede aftryk på miljø og klima. Der bliver også stillet krav, som er med til at sikre, at flere materialer kan genanvendes – og skrappe kemikaliekrav, som bl.a. gavner indeklimaet.

”Der findes i dag et større udvalg af miljømærkede møbler til hjemmet. Bl.a. senge, børnemøbler, stole, køkkener og sofaer. Nu handler det om, at udvalget i endnu højere grad skal følge med efterspørgslen, så danskerne får bedre muligheder for at vælge et mere miljøvenligt alternativ, når de eksempelvis er på udkig efter en ny sofa eller et nyt reolsystem”, siger Rina Ronja Kari.

Møbler produceret med omtanke

En af de virksomheder, der leverer svanemærkede møbler til danske forbrugere, er møbelproducenten Tenksom:

”Det er afgørende, at vi som forbrugere prioriterer at købe produkter, der kan holde i mange år, da det er en effektiv måde at reducere ressourceforbrug og forurening på. Derfor er flere af vores sofaer svanemærkede, hvilket bl.a. betyder, at de lever op til en række skrappe miljø- og kvalitetskrav, der skal hjælpe med at fremme længere levetid og cirkulær økonomi samt mindske møblernes klimaaftryk,” siger Anne Østrup Hansen, Head of Marketing hos Tenksom.

Udover Tenksom har en række andre brands så som FDB Møbler, Hay, Muuto, Bolia, Fritz Hansen, &Tradition og Montana også miljømærkede møbler i sortimentet, ligesom der også findes miljømærkede børnemøbler, fx Bekids fra Babysam og Hoppekids. Der findes også miljømærkede køkkenmøbler og -inventar fx fra HTH, Invita, Rothpunkt og Epoq. Endeligt er der flere virksomheder, som forhandler kontormøbler, bl.a. Holmris B8.

Der er i dag mere end 85 møbelvirksomheder, som leverer møbler certificeret med Svanemærket eller EU Ecolabel til det danske marked.

Kort om møbler, der er certificeret med Svanemærket og/eller EU Ecolabel

  • Møblerne er testet til at være holdbare, sikre og af god kvalitet for at sikre en lang levetid.
  • Træmøbler og trædele i møbler er lavet af sporbart og lovligt fældet træ. En høj andel af træet er fra certificeret skovbrug. Det gavner både natur og klima.
  • Tekstiler, fyld, lim og maling lever op til skrappe kemikaliekrav for bl.a. at sikre et bedre indeklima.
  • Plastmøbler indeholder genanvendt plast for at spare på jordens ressourcer
  • Det er gjort muligt at fjerne metal, når møblerne er slidt op. Det gør det nemmere at genbruge eller genanvende de enkelte metaldele.

Om undersøgelsen: Undersøgelsen “Nordic consumer sustainability index” er gennemført af Opinion på vegne af Svanemærket, Nordisk Miljømærkning, maj 2024. Der er i alt adspurgt 4516 nordiske forbrugere, herunder 1007 danskere i alderen 16+ i perioden 15. marts – 15. april 2024.

Læs også

Høje træer med lysegrønne blade i en skov

11.05.2026

Hver anden dansker oplever, at natur og dyreliv forsvinder

49 procent af danskerne har oplevet konkrete tab eller forringelser af naturområ...

Læs mere
Jordkloden ligger halv begravet i jorden

18.03.2026

Dansk Overshoot Day rammer 20. marts – så stort er danskernes overforbrug

En ny trøje, et par ekstra sko, nyt køkken og den seneste mobil. Danskerne forbr...

Læs mere
Kvinde vælger plejeprodukt ved butikshylde

05.03.2026

Ved du heller ikke, om der er skadelig kemi i de produkter, du bruger?

Hele 8 ud af 10 danskere har svært ved at gennemskue indholdet af potentiel skad...

Læs mere
Person i sneakers skovler sne i snevejr

06.01.2026

Tænk dig om, når du rydder sne

Sne og frost får mange danskere til at ty til vejsalt for at komme de isglatte f...

Læs mere
Danskernes køb af tøj på Black Friday har store konsekvenser for miljø og klima. Mode- og tekstilbranchen er nemlig en af de industrier i verden, der bruger flest ressourcer og forurener mest.

28.11.2025

Black Friday: Så meget belaster vores køb af tøj miljøet

Danskernes Black Friday-køb har store konsekvenser for miljø og klima. Alene tøj...

Læs mere
Mor og datter går med indkøbskurv og ser efter miljømærkede produkter

08.10.2025

Danske supermarkeder er europamestre i miljømærkede produkter

Danmark er det land, hvor det er nemmest at træffe de gode valg som miljøbevidst...

Læs mere
Skraldespande flyder rundt i oversvømmet område efter skybrud

17.09.2025

Klimaforandringerne skubber til danskernes handlekraft

I en tid hvor naturen er under pres, og klimaforandringerne sætter større og stø...

Læs mere
Lille pige smører solcreme med fysisk filter på kinderne

23.06.2025

Er der uønsket kemi i din solcreme?

Solcreme er nødvendigt for at beskytte sig mod solens stråler, men kan samtidig ...

Læs mere
Ung kvinde holder solcreme og er i gang med at pakke feriekuffert

04.06.2025

Sådan holder du lidt grønnere ferie

Sommerferien nærmer sig, og netop vores ferier sætter et stort aftryk på miljø o...

Læs mere
3 unge mennesker går på en gade i København

20.05.2025

Nu strammes loven om miljømarkedsføring og grønne mærker

Folketinget har netop vedtaget skærpet regulering af grøn markedsføring, der bl....

Læs mere
There is no planet B seddel på træstub

13.03.2025

Danmark har nu brugt sin del af klodens ressourcer for 2025

Den 19. marts rammer Danmark, som et af de første europæiske lande, 'Overshoot D...

Læs mere
Møbeldesign skitser og modeller

06.02.2025

En vigtig plads i Ecodesign Forum

Ecodesign-forordningen kommer i fremtiden til at stille krav til "miljøvenligt d...

Læs mere