Spring til indhold
Svanemærket logo

Nyhed

02.06.2022

Første danske hotel certificeret efter Svanemærkets nye krav

Scandic har netop åbnet et nyt hotel på Nørreport. Hotellet bliver det første danske hotel, der opnår at blive certificeret efter Svanemærkets netop skærpede krav til hoteller, hvor der bl.a. er særligt fokus på at reducere klimabelastningen.

Første danske hotel certificeret efter Svanemærkets nye krav

Scandic er i dag Danmarks eneste hotelkæde, der tilbyder svanemærkede hoteller, og det nye hotel på Nørreport bliver det første danske hotel, der bliver certificeret efter Svanemærkets netop skærpede krav til hoteller.

”Det er glædeligt, at Scandics nye hotel på Nørreport er blevet certificeret efter Svanemærkets nye, skærpede krav, som netop er blevet lanceret. Det viser, at Scandic er ambitiøse, når det handler om at tage ansvar for miljø og klima. Scandic har i mange år arbejdet med miljømæssig bæredygtighed, og Svanemærket er et af deres vigtigste redskaber i denne indsats. Jeg håber, at andre hoteller bliver inspireret af Scandics miljøarbejde og vil følge trop,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

I dag findes der mere end 400 svanemærkede hoteller og andre overnatningssteder i Norden. De skal nu dokumentere, at de lever op til Svanemærkets skærpede krav, hvis de ønsker at beholde deres certificering.

Scandics første boutique hotel i Danmark

Scandic Nørreport er Scandics 29. hotel i Danmark – og kædens første boutique hotel i Danmark:

”Med Scandic Nørreport åbner vi et boutique hotel med en helt fantastisk placering i København og en helt fænomenal rooftop bar, der både er åben for vores hotelgæster og for lokale københavnere. Men åbningen er også startskuddet på en travl sommer, hvor vi endelig kan ånde lettet op efter en lang pandemi, og hvor vi bl.a. ser frem til gensynet med de nordiske turister. Det glæder vi os til, ” fortæller Søren Faerber, Scandics administrerende direktør i Danmark, i en pressemeddelelse.

Læs mere om Scandic Nørreport i denne pressemeddelelse fra Scandic.

Et svanemærket hotel:

  • Begrænser brugen af energi og udslippet af CO2.
  • Bruger ikke fossil olie eller gas til opvarmning.
  • Gennemfører energi- og CO2 -reducerende tiltag for at begrænse klimabelastningen.
  • Begrænser vandforbruget.
  • Gennemfører vandreducerende tiltag.
  • Kildesorterer effektivt for at sikre mulighed for genanvendelse af materialer og udnyttelse af ressourcer.
  • Arbejder aktivt med at forebygge madspild.
  • Bruger ikke engangsartikler i den daglige servering.
  • Bruger kun engangsartikler, som opfylder strenge miljøkrav til takeaway og catering.
  • Serverer mad, som belaster miljø og klima mindre. Fx tilbyder de vegetarisk mad, bruger gerne lokalproducerede råvarer og undgår truede arter af fisk og skaldyr.
  • Serverer en høj andel økologisk mad og drikke.
  • Sikrer at biodiversiteten på hotellernes udearealer forbedres.
  • Bruger miljømærkede produkter til den daglige rengøring, opvask og tekstilvask for at begrænse uønskede kemikalier.
  • Bruger en række miljømærkede produkter og tjenester.
  • Oplærer medarbejdere, så alle bliver engageret i miljøarbejdet.

Læs også

HimmerLands personale står udenfor resortet og vinker

20.11.2025

85 % af HimmerLands medarbejdere er stolte af at arbejde et sted, der er svanemærket

Stadig flere hoteller og konferencesteder går efter at opnå det officielle nordi...

Læs mere
Billeder af Strawberry Hotels svanemærkede hoteller: Villa Copenhagen, Comfort Hotel Vesterbro, Admiral Hotel, Clarion Hotel Copenhagen Airport, Comfort Hotel Copenhagen, Quality Hotel The Reef og Hotel Føroyar

18.11.2025

Strawberry får 240 hoteller certificeret med Svanemærket

Den nordiske hotelkoncern Strawberry har netop fået certificeret 240 hoteller me...

Læs mere
Aalborg Kongres & Kultur Center får Svanemærket

01.07.2025

Aalborg Kongres & Kultur Center har fået Svanemærket

Nordjyllands største kongres- og kulturhus, Aalborg Kongres & Kultur Center, har...

Læs mere
Pharmakon modtager Svanemærket

04.11.2024

Pharmakon Konferencecenter har opnået Svanemærket

Pharmakon Konferencecenter, som både tilbyder mødefaciliteter og overnatning i H...

Læs mere
Klare ambitioner for svanemærkede hoteller

19.05.2022

Klare ambitioner for svanemærkede hoteller

Svanemærket er blandt verdens skrappeste miljøcertificeringer, og kun de bedste ...

Læs mere