Spring til indhold
Svanemærket logo

Nyhed

Strawberry får 240 hoteller certificeret med Svanemærket

Den nordiske hotelkoncern Strawberry har netop fået certificeret 240 hoteller med Svanemærket. Det sker som et resultat af en ambitiøs strategi i kombination med målrettet og langsigtet arbejde.

Billeder af Strawberry Hotels svanemærkede hoteller: Villa Copenhagen, Comfort Hotel Vesterbro, Admiral Hotel, Clarion Hotel Copenhagen Airport, Comfort Hotel Copenhagen, Quality Hotel The Reef og Hotel Føroyar

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke og stiller skrappe krav til energiforbrug, affaldshåndtering, kemikalier og ressourceanvendelse. Målet er at gøre det lettere for gæster at vælge hoteller, der er et godt miljøvalg, og som aktivt arbejder på at reducere deres miljøpåvirkning. Certificeringen med Svanemærket er en del af Strawberrys ambitiøse 2030-strategi om at blive klimaneutral i egen drift.

”At vi har valgt Svanemærket, er ikke bare et strategisk greb – det er et bevis på en målrettet indsats gennem længere tid. For os er Svanemærket en stor anerkendelse af det arbejde, vi har gjort de seneste år, og det stemmer helt overens med det, vi ønsker at være: en tryg og ansvarlig aktør, som tager ansvar – også uden for hotellets fire vægge”, siger Torgeir Silseth, CEO i Strawberry.

Samme høje niveau på tværs af Norden

For Strawberry er det afgørende at have en miljøcertificering med en fælles nordisk standard. Koncernens portefølje tæller i dag 249 hoteller samt møde- og konferencefaciliteter og mad- og drikkevarekoncepter. For at leve op til Svanemærkets mange krav har hotellerne blandt andet øget andelen af økologiske råvarer, indført tydelige maksimumgrænser for forbruget af strøm, vand, affald og kemikalier og fjernet engangsprodukter fra den daglige servering.

Ud over at være den miljøcertificering, som nordiske forbrugere kender bedst, er Svanemærket også højt værdsat blandt offentlige og statslige kunder. Takket være mærket kan gæster og samarbejdspartnere være endnu mere sikre på, at Strawberry leverer samme høje serviceniveau på tværs af Norden. At Strawberry opnår Svanemærket betyder også, at de nordiske hotelvirksomheder nu i høj grad samles om en fælles miljøstandard.

Endnu flere svanemærkede hoteller at vælge imellem

”Det er en rigtig god nyhed, at Strawberry har opnået Svanemærket på så mange hoteller. Det gavner forbrugerne, der nu får endnu flere svanemærkede hoteller at vælge imellem både i Danmark og resten af Norden – og det er ligeledes til gavn for de mange virksomheder, der i stigende grad prioriterer grønne løsninger, når de skal holde møder og konferencer. Svanemærket stiller ambitiøse og mærkbare krav til alle dele af hotelvirksomheden, hvilket sikrer, at hotellet arbejder aktivt for at begrænse sit aftryk på miljø og klima,” siger Martin Fabiansen, direktør for Miljømærkning Danmark.

At Strawberry på kort tid har svanemærket 240 hoteller er resultatet af en ambitiøs strategi kombineret med målrettet og langsigtet arbejde. De resterende hoteller i koncernens portefølje vil efter planen løbende opnå certificering.

Svanemærkede hoteller i Danmark

Miljømærkning Danmark har certificeret 7 af Strawberrys hoteller. Fem af hotellerne ligger i København, mens de to øvrige ligger i hhv. Frederikshavn og i Torshavn på Færøerne:

  • Villa Copenhagen
  • Comfort Hotel Vesterbro
  • Admiral Hotel
  • Clarion Hotel Copenhagen Airport
  • Comfort Hotel Copenhagen
  • Quality Hotel The Reef (Frederikshavn)
  • Hotel Føroyar (Torshavn, Færøerne)

Denne nyhed er baseret på denne pressemeddelelse fra Strawberry.

Foto: Strawberry

Seneste nyheder

Medarbejder gør rent på en trappe på en arbejdsplads

02.07.2026

Forenede Service opnår Svanemærket på rengøringsservice og vinduespolering

Forenede Service har fået certificeret deres rengøringsservice og vinduespolerin...

Læs mere
Medarbejder i butik rækker et produkt til en kunde

01.07.2026

Ny undersøgelse: Grønne valg går let tabt i supermarkedet

Størstedelen af danskerne er klar til at lægge mere miljøvenlige varer i indkøbs...

Læs mere
Svanemærkede etageejendomme med rødbrune facader og altaner, beliggende langs en kanal med en lille båd og en gangbro i solskinsvejr.

30.06.2026

Nu står 222 nye svanemærkede ejerboliger ved Sluseholmen klar

De sidste boliger på Elmeholmen ved Sluseholmen i København står nu færdige, hvi...

Læs mere
To personer i professionel arbejdsbeklædning med sorte forklæder og hvide skjorter. Billedet illustrerer svanemærkede tekstiler fremstillet af genanvendte tekstiler.

29.06.2026

Fra kasserede lagner til svanemærket arbejdstøj

Textilia har opnået Svanemærket på en række upcyclede tekstilprodukter, herunder...

Læs mere
Festivalgængere går på plænen mod Orange scene på Roskilde Festival i solskin

24.06.2026

Roskilde Festival opnår Svanemærket som den første festival i Norden

Roskilde Festival har opnået det officielle nordiske miljømærke ved at leve op t...

Læs mere
Grafik af en dreng der kigger på dagligvarer i et supermarked med "Mission Miljømærkejagt" skrevet i rødt

18.06.2026

Vær kritisk, få styr på mærkerne og træf oplyste valg – nyt undervisningsmateriale skal gøre fremtidens forbrugere mere miljøbevidste

Et nyt, gratis undervisningsmateriale i natur/teknologi til 4.-6. klasse skal ru...

Læs mere
To børn står ved en stålvask og vasker hænder med sæbe

08.06.2026

Ny EU-kurs for kemi kan gøre det sværere for forbrugerne

2 ud af 3 danske forbrugere er optaget af at undgå stoffer, der er skadelige for...

Læs mere
Grafisk illustration om grønne løfter, der kommer ud af en megafon

26.05.2026

Danskerne stoler stadig ikke på virksomheders grønne markedsføring

Tilliden til virksomheders miljøkommunikation er fortsat alarmerende lav, viser ...

Læs mere
Høje træer med lysegrønne blade i en skov

11.05.2026

Hver anden dansker oplever, at natur og dyreliv forsvinder

49 procent af danskerne har oplevet konkrete tab eller forringelser af naturområ...

Læs mere
Tomt venue, konference- eller koncertsal med blåt gardin og spotlys

06.05.2026

Fremover skal koncertsteder, stadions og andre venues kunne svanemærkes

Det skal fremover være muligt at svanemærke venues som bl.a. kulturhuse, messeha...

Læs mere
POGI – Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb er lanceret i en ny form med kommunalt ejerskab

20.04.2026

Det nye Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb har fokus på stærke partnerskaber, udvikling og faktiske grønnere indkøb

POGI – Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb er lanceret i en ny form med kom...

Læs mere
Svanemærket byggeri, et enfamiliehus i Bregnhoved Have i Give

07.04.2026

Fortsat vækst i svanemærket byggeri

Stadig flere byggerier opnår det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket. De...

Læs mere