Spring til indhold
Svanemærket logo

Pressemeddelelse

19.05.2022

Klare ambitioner for svanemærkede hoteller

Svanemærket er blandt verdens skrappeste miljøcertificeringer, og kun de bedste formår at opfylde kravene. Svanemærkede hoteller og andre overnatningssteder skal allerede i dag opfylde omfattende krav for at reducere deres miljø- og klimabelastning, og med skærpede krav hæves ambitionsniveauet nu yderligere. I de nye krav er der bl.a. fokus på at reducere klimabelastningen og på at vælge fødevarer med lavere miljøbelastning.

Klare ambitioner for svanemærkede hoteller

I dag findes der mere end 400 svanemærkede hoteller og andre overnatningssteder i Norden. De har allerede gjort en stor indsats for at reducere deres forbrug af energi, vand og uønskede kemikalier, og de arbejder samtidig hårdt for at øge andelen af mere miljøvenlig mad og reducere affaldsmængderne betydeligt.

Men Svanemærket, som er det officielle miljømærke i Norden, hviler ikke på laurbærrene. Svanemærkede produkter skal nemlig være blandt de miljømæssigt bedste på markedet. Derfor bliver kravene til de enkelte produktgrupper løbende evalueret og strammet. Det sikrer, at kravene bliver stillet ud fra den nyeste viden og udviklingen i markedet. Efter en offentlig høringsproces er nye, skærpede krav til hoteller nu vedtaget.

"De nye krav har især fokus på at reducere klimabelastningen. Svanemærket skærper bl.a. kravene om at reducere energiforbrug og CO2-udslip og forbyder brug af fossil olie og gas til opvarmning. Samtidig er der nu endnu skrappere krav til madspild, som er en af de helt store kilder til CO2-udslip", siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.


Hvad er nyt i de skærpede krav til hoteller?

I Svanemærkets nye krav til hoteller og andre overnatningssteder er ambitionsniveauet hævet på en række områder:

  • Energiforbrug og CO2-udslip skal reduceres yderligere.
  • Ikke længere tilladt at bruge fossil olie eller gas til opvarmning.
  • Vandforbrug skal reduceres yderligere.
  • Øget indsats mod madspild.
  • Øget vægt på at servere mad, der belaster miljø og klima mindre.
  • Øget brug af miljømærkede produkter til daglig rengøring, opvask og tekstilvask
  • Biodiversiteten på hotellernes udearealer skal forbedres.
  • Derudover stilles der også skrappere krav til miljøledelse: Hotellerne skal kontinuerligt forbedre sig på områder som energi, vand, affald, madspild, økologisk mad og drikke, kemikalier og indkøb.

"Svanemærket stiller ambitiøse og absolutte krav til alle dele af hotelvirksomheden. Svanemærket er for de bedste, og det skal ikke være let at opfylde kravene. Gevinsten er, at du får en konkret og effektiv guide til, hvordan du kan tilbyde et overnatningssted af høj kvalitet og med lav miljøbelastning. Eftersom 95 % af danskerne kender Svanemærket, får du samtidig et stærkt redskab til at kommunikere miljøindsatsen til kunder og gæster», siger Ingrid Elmedal, senior konsulent for marked og indkøb i Miljømærkning Danmark.

Et svanemærket hotel eller overnatningssted:

  • Begrænser brugen af energi og udslippet af CO2.
  • Bruger ikke fossil olie eller gas til opvarmning.
  • Gennemfører energi- og CO2 -reducerende tiltag for at begrænse klimabelastningen.
  • Begrænser vandforbruget.
  • Gennemfører vandreducerende tiltag.
  • Kildesorterer effektivt for at sikre mulighed for genanvendelse af materialer og udnyttelse af ressourcer.
  • Arbejder aktivt med at forebygge madspild.
  • Bruger ikke engangsartikler i den daglige servering.
  • Bruger kun engangsartikler, som opfylder strenge miljøkrav til takeaway og catering.
  • Serverer mad, som belaster miljø og klima mindre. Fx tilbyder de vegetarisk mad, bruger gerne lokalproducerede råvarer og undgår truede arter af fisk og skaldyr.
  • Serverer en høj andel økologisk mad og drikke.
  • Sikrer at biodiversiteten på hotellernes udearealer forbedres.
  • Bruger miljømærkede produkter til den daglige rengøring, opvask og tekstilvask for at begrænse uønskede kemikalier.
  • Bruger en række miljømærkede produkter og tjenester.
  • Oplærer medarbejdere, så alle bliver engageret i miljøarbejdet.


Fakta om Svanemærket

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke og blandt verdens skrappeste miljøcertificeringer. Svanemærket evaluerer miljøpåvirkningen i alle relevante faser af produktets eller servicens livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering, og har særligt fokus på ansvarligt ressourceforbrug, påvirkning af klima, brug af skadelige kemikalier og bevarelse af biodiversitet.

Svanemærket er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er et stærkt redskab til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre ansvarligt forbrug og produktion. 95 % af danskerne kender Svanemærket, og 63 % af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer.

Læs også

Kvinde sidder på et bakkedrag med udsigt over flot landskab

11.03.2026

Hver fjerde vil stemme på grønne frontløbere

En ny undersøgelse viser, at det er vigtigt for 25 pct. af danskerne, at det par...

Læs mere
Stolte kantinemedarbejdere hos Viborg Rådhus har modtaget Svanemærket

26.01.2026

Viborg Rådhus’ kantine opnår Svanemærket

Kantinen på Viborg Rådhus er netop blevet svanemærket. Det betyder, at rådhuskan...

Læs mere
Danskernes køb af tøj på Black Friday har store konsekvenser for miljø og klima. Mode- og tekstilbranchen er nemlig en af de industrier i verden, der bruger flest ressourcer og forurener mest.

28.11.2025

Black Friday: Så meget belaster vores køb af tøj miljøet

Danskernes Black Friday-køb har store konsekvenser for miljø og klima. Alene tøj...

Læs mere
HimmerLands personale står udenfor resortet og vinker

20.11.2025

85 % af HimmerLands medarbejdere er stolte af at arbejde et sted, der er svanemærket

Stadig flere hoteller og konferencesteder går efter at opnå det officielle nordi...

Læs mere
Billeder af Strawberry Hotels svanemærkede hoteller: Villa Copenhagen, Comfort Hotel Vesterbro, Admiral Hotel, Clarion Hotel Copenhagen Airport, Comfort Hotel Copenhagen, Quality Hotel The Reef og Hotel Føroyar

18.11.2025

Strawberry får 240 hoteller certificeret med Svanemærket

Den nordiske hotelkoncern Strawberry har netop fået certificeret 240 hoteller me...

Læs mere
Overskydende mad, der bliver smidt ud i en skraldespand

26.09.2025

Mindre madspild i svanemærkede kantiner

Den internationale madspildsdag den 29. september skal minde os om vigtigheden a...

Læs mere
Køkken på restaurant hvor kok tilbererede servering under varmelamper

22.09.2025

Stor stigning i antal svanemærkede kantiner

På halvandet år har over 30 kantiner opnået en certificering med Svanemærket, og...

Læs mere
Skraldespande flyder rundt i oversvømmet område efter skybrud

17.09.2025

Klimaforandringerne skubber til danskernes handlekraft

I en tid hvor naturen er under pres, og klimaforandringerne sætter større og stø...

Læs mere
Besøgende på Klimafolkemødet, som er det første event i Danmark til at opnå Svanemærket

18.08.2025

Klimafolkemødet opnår Svanemærket som første event i Danmark

Når Klimafolkemødet 2025 byder 40.000 deltagere velkommen senere på måneden er d...

Læs mere
Aalborg Kongres & Kultur Center får Svanemærket

01.07.2025

Aalborg Kongres & Kultur Center har fået Svanemærket

Nordjyllands største kongres- og kulturhus, Aalborg Kongres & Kultur Center, har...

Læs mere
Ung kvinde holder solcreme og er i gang med at pakke feriekuffert

04.06.2025

Sådan holder du lidt grønnere ferie

Sommerferien nærmer sig, og netop vores ferier sætter et stort aftryk på miljø o...

Læs mere
Svanemærkede Gastro Kantiner holder deres certifikat

19.05.2025

Gastro Kantiner får svanemærket kantine

Gastro Kantiner har netop fået certificeret deres første kantine med Svanemærket...

Læs mere