Spring til indhold
Svanemærket logo

Nyhed

08.02.2024

Nykredit er Årets Grønne Indkøber 2023

Nykredit er netop blevet kåret som årets grønne indkøber i Netværk for Miljømærket indkøb. Kåringen beror på koncernens store bæredygtighedsindsats med bl.a. at øge andelen af miljømærkede indkøb og senest et målrettet arbejde med at få certificeret tre kantiner med Svanemærket.

Årets grønne indkøber er Nykredit

I Nykredit er der fokus på at kunne tilbyde kunder grønnere lån og grønnere investeringer. Men også når det handler om koncernens egne driftsindkøb, er der fokus på at bidrage til den grønne omstilling. Her arbejder man nemlig målrettet med Svanemærket og EU Ecolabel (EU-Blomsten). Den vedvarende indsats betyder, at Nykredit nu for tredje gang modtager titlen som årets grønne indkøber:

”Vi føler et særligt ansvar for at være med til at løse de udfordringer, vi som samfund står over for, og hvor vi har en særlig mulighed for at gøre en forskel – både sammen med vores kunder, og når det kommer til os selv. Derfor har vi bl.a. sat ambitiøse mål for at nedbringe vores eget energiforbrug, CO2-aftryk og affaldsmængde, og vi er naturligvis rigtig glade for den anerkendelse, der ligger i kåringen som årets grønne indkøber,” siger Kim Badenholt, afdelingsdirektør i Procurement hos Nykredit.

Kåringen skyldes et stort engagement i Netværk for Miljømærket indkøb – et netværk af private virksomheder, der ønsker fokus på ansvarlige og bæredygtige indkøb, og som sætter handling bag ordene.

Nykredit har over de seneste år leveret gode resultater inden for svanemærkede indkøb og serviceydelser, herunder rengøring, kantine, trykkeri og vaskeri. Bl.a. har Nykredit arbejdet målrettet med få certificeret tre af deres kantiner med Svanemærket, ligesom de har øget andelen af miljømærkede indkøb gennem samarbejde med leverandører om at finde mere bæredygtige alternativer og tænke nyt i forhold til det daglige forbrug.

”Nykredit har siden netværkets start udvist en stor dedikation til miljømærket indkøb. Det er både i forhold til deres egne indkøb, men også ved at dele ud af deres viden og erfaring på netværksmøder er de med til at bane vejen for andre virksomheder, der arbejder med grønnere indkøb, og gøre det lettere for andre virksomheder at følge det grønne eksempel. Det er meget fortjent, at Nykredit endnu engang modtager titlen som årets grønne indkøber," siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

I løbet af 2024 flytter Nykredit til et nyt domicil i Nordhavn. Her er målsætningen at opnå Svanemærket på den kommende kantine- og rengøringsydelse. Derudover har koncernen sat konkrete mål for indkøb af møbler til det nye hovedsæde, hvor ambitionen er, at mindst 20 % af alle møbler skal være miljøcertificeret med fx Svanemærket eller EU Ecolabel.

Netværk for Miljømærket indkøb

Netværk for Miljømærket indkøb er et netværk af private virksomheder, der ønsker fokus på ansvarlige og bæredygtige indkøb, og som sætter handling bag ordene. Netværkets arbejde bidrager direkte til opfyldelse af FN’s verdensmål 12, der har til formål at sikre ansvarligt forbrug og produktion.
Netværkets medlemmer består i dag af: IF Skadeforsikring, Rambøll, Nykredit, Dansk Retursystem, Lyreco, Arbejdernes Landsbank, Anders Andersens Rengøring, Coop, ISS, Stadsing, Roskilde Festival, IDA, ATP, Dagrofa Foodservice og Serwiz.

Læs også:

Kasper og Karsten fra ATP holder diplomet for Årets grønne indkøber

30.03.2026

ATP er Årets Grønne Indkøber 2025

ATP er netop blevet kåret som Årets Grønne Indkøber 2025 af Miljømærkning Danmar...

Læs mere
Medlemmer af Netværk for Miljømærket indkøb 2026

26.01.2026

Tre nye medlemmer i Netværk for Miljømærket indkøb

Netværk for Miljømærket indkøb fortsætter med at vokse. Senest er LB Forsikring,...

Læs mere
Overrækkelse af medlemsdiplom - Danske Fragtmænd og formand for Netværk for Miljømærket indkøb

08.12.2025

Danske Fragtmænd er nyt medlem i indkøbernetværket

Danske Fragtmænd er nyt medlem af Netværk for Miljømærkede indkøb og vil fremove...

Læs mere
Novo Nordisk, Nykredit, Rambøll, IF Forsikring og mange flere er medlem af Netværk for Miljømærket indkøb

18.11.2025

Private virksomheder vælger miljømærket rengøringsservice

Mange private virksomheder vil gerne tage miljøhensyn, når de køber ind. Også nå...

Læs mere
Novo Nordisk, Nykredit, Rambøll, IF Forsikring og mange flere er medlem af Netværk for Miljømærket indkøb

27.10.2025

Private virksomheder øger deres grønne indkøb markant

En ny indrapportering fra en række store, danske virksomheder viser, at virksomh...

Læs mere
Dansk Retursystem er kåret som årets grønne indkøber 2024.

24.02.2025

Dansk Retursystem er årets grønne indkøber

Dansk Retursystem er netop blevet kåret som årets grønne indkøber 2024 af Miljøm...

Læs mere
To personer taler sammen til et netværksarrangement

08.03.2024

Nyt videncenter for grønnere indkøb ser dagens lys

Netværk for Miljømærket indkøb og Miljømærkning Danmark vil inspirere flere virk...

Læs mere
Stadsing

21.11.2023

Stadsing er nyt medlem i indkøbernetværk

Stadsing er blevet medlem af Netværk for Miljømærket indkøb. Dermed tæller netvæ...

Læs mere
Anne Kirstine Thorgaard er ny forperson for indkøbernetværk

20.11.2023

Ny forperson for indkøbernetværk brænder for grønnere indkøb

Anne Kirstine Thorgaard, den første forperson for Netværk for Miljømærket indkøb...

Læs mere
IDA årets grønne indkøber

13.02.2023

Årets Grønne Indkøber er IDA

IDA er netop blevet kåret som årets grønne indkøber i Netværk for Miljømærket in...

Læs mere
Danske virksomheder i indkøbernetværk sætter rekord

09.06.2022

Danske virksomheder i indkøbernetværk sætter rekord

Ny indrapportering fra 13 store danske virksomheder i Netværk for Miljømærket in...

Læs mere
Møde i Netværk for miljømærket indkøb

07.12.2021

Indkøbernetværk opnår gode resultater i 2021

Netværk for Miljømærket indkøb har i løbet af året haft fokus på svanemærkede ka...

Læs mere