Spring til indhold
Svanemærket logo

Pressemeddelelse

24.08.2021

Svanemærkede skoler vinder nu for alvor frem

I Danmark findes der mere end 1500 skoler og indtil for nylig, var der endnu ingen svanemærkede skoler. Nu står de to første midlertidige skoler klar i Københavns Kommune, og der er netop taget første spadestik til den første permanente folkeskole i Guldborgsund Kommune.

Guldborgsund skole er en Svanemærket skole

Flere og flere byggerier bliver certificeret med Svanemærket, og i januar var næsten 50.000 svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner enten opført eller under konstruktion i Norden. I 2016 blev det muligt at svanemærke skoler, og allerede året efter begyndte man i Norge at opføre den første svanemærkede skole i Norden. Nu følger de danske kommuner trop med byggeriet af den første permanente skole i Guldborgsund Kommune og de første midlertidige skoler i Københavns Kommune.

”Vi har i flere år oplevet en stigende efterspørgsel på mere bæredygtige byggerier på daginstitutionsområdet, og vi ser nu samme tendens på skoleområdet. En svanemærket skole er både et godt valg for miljø og klima og for de elever og ansatte, der skal opholde sig i bygningen. I takt med kommunernes øgede fokus på grønne indkøb og mere bæredygtige byggerier – og med det øgede fokus på mere bæredygtigt byggeri generelt – bliver svanemærkede skoler derfor et naturligt valg for flere og flere kommuner”, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

Svanemærket byggeri: Svanemærkede skoler vinder nu for alvor frem
Den nye svanemærkede skole i Guldborgsund Kommune kommer til at ligge som en åben ring, der er hævet op i terrænet. Illustration: SORA IMAGES.

Københavns Kommune har netop fået opført to svanemærkede pavillonskoler på Amager. De to skoler er midlertidige og flytbare og efterlever de samme krav som til et permanent byggeri. Ajos står bag opførelsen af skolerne, og eleverne og lærerne har taget bygningerne i brug.

Chefen for Byggeri København i Københavns Kommune, Nanna Westerby Jensen, hilser udviklingen velkommen:

”I København har vi grønne og mere bæredygtige løsninger højt på dagsordenen. Alene byggesektoren står for 40 procent af den samlede danske CO2-udledning, og derfor gør det en forskel, når vi som kommune og bygherre vælger klimavenlige løsninger til, som samtidig giver værdi i form af et godt indeklima”.

Ajos afleverer endnu en svanemærket skole
Københavns Kommune har fået opført to svanemærkede pavillonskoler på Amager, bl.a. på Kirkegrunden. Foto: Ajos.

Også i Sundby i Gulborgsund Kommune er man ved at opføre en svanemærket skole. Skolen er en såkaldt verdensmålsskole og bliver samtidig den første permanente, svanemærkede skole. Kommunen har nemlig truffet et bevidst, politisk valg om at investere i mere bæredygtigt byggeri.

”Den nye skole får et af de fineste kvalitetsstempler med Svanemærket, og jeg er stolt af, at vi i Guldborgsund Kommune har taget den grønne førertrøje på, når det drejer sig om at investere i mere bæredygtigt skolebyggeri. Vi skriver danmarkshistorie inden for skolebyggeri, og vi kan allerede nu se, at vores ambitiøse og unikke skolebyggeri bliver bemærket på landsplan, fortæller Simon Hansen, der er borgmester i Guldborgsund Kommune, og fortsætter:

”Svanemærket er et stærkt redskab til at arbejde med FN’s verdensmål – især til at realisere det 12. verdensmål om at sikre mere bæredygtige forbrugs- og produktionsformer – hvilket er et perfekt match med vores ambition om at opføre en skole, hvor verdensmålene skal være med til at præge undervisningen. Samtidig er krav til bl.a. bygningens kvalitet og indeklima med til at sikre, at vores elever og lærere får de optimale læringsrammer. Derfor har vi også netop besluttet, at nybyggeri af skoler og daginstitutioner fremover skal certificeres med Svanemærket, så vidt det er økonomisk og praktisk muligt”.

Den nye skole i Guldborgsund Kommune forventes at stå færdig i sensommeren 2022. Bag projektet står et hold med det lokale entreprenørfirma BO-HUS i spidsen, der tegner og bygger sammen med ingeniørvirksomheden MOE, Autens som pædagogisk rådgiver og tre arkitektfirmaer: Internationalt anerkendte og prisvindende Henning Larsen Arkitekter, SKALA Arkitekter og de lokale ETN-arkitekter.

Den svanemærkede skole i Sundby får international opmærksomhed

Skolen i Sundby kom i starten af 2022 med på en arkitekturmagasinet Dezeens liste over 12 arkitektoniske projekter, der er værd at holde øje med. Listen rummer prestigebyggerier fra både Australien, USA, Kina og altså også Guldborgsund Kommunes nye verdensmålsskole. Du kan se mere om den internationale anerkendelse i denne film på TV2 ØST.

Kendetegn ved et svanemærket byggeri

  • Lavt energiforbrug
  • Godt indeklima
  • Skrappe kemikaliekrav
  • Strenge krav til certificeret træ
  • Høj byggeteknisk kvalitet via kontrol af en uvildig tredjepart
  • God mulighed for genbrug og genanvendelse af bygningsdele

Svanemærket

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. Svanemærket er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er et stærkt redskab til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre mere bæredygtige forbrugs- og produktionsformer. 94 procent af danskerne kender Svanemærket, og 63 procent af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer.

Læs også

Svanemærket byggeri, et enfamiliehus i Bregnhoved Have i Give

07.04.2026

Fortsat vækst i svanemærket byggeri

Stadig flere byggerier opnår det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket. De...

Læs mere
Hvid bold ligger på gulvet i en træningshal foran et mål

20.02.2026

Nu kan sportshaller også opnå Svanemærket

Efterspørgslen på svanemærket byggeri betyder, at det nu også er muligt at få ce...

Læs mere
Lejligheder certificeret med svanemærket bygningsdrift ved Andrea Hus, opført af PKA Ejendomme P/S

04.02.2026

PKA Ejendomme opnår svanemærket bygningsdrift på 17 ejendomme

Med certificeringen af yderligere 17 ejendomme er næsten halvdelen af driften af...

Læs mere
Foto af kran på en byggeplads

29.01.2026

Ny analyse: Certificeringer løfter byggeriet

En ny analyse, der undersøger værdien af certificeringer i bygge- og ejendomsbra...

Læs mere
Foto af diplomoverrækkelse for Årets Byggeri 2025

12.12.2025

Svanemærket renoveringsprojekt er Årets Byggeri 2025

Det svanemærkede renoveringsprojekt ObelHus i Aalborg er blevet kåret som Årets ...

Læs mere
Visualisering af de indendørs rammer på DGIs nye landskontor, Danmarks første svanemærkede kontorrenovering

31.10.2025

DGI gennemfører Danmarks første svanemærkede kontorrenovering

DGI har med den første svanemærkede kontorrenovering i Danmark valgt at invester...

Læs mere
2 børn løber hånd i hånd i en Svanemærket institution

21.10.2025

Et godt indeklima øger trivslen

Antallet af svanemærkede daginstitutioner og skoler rundt om i landets kommuner ...

Læs mere
Nu kan lagerbygninger og kulturbyggeri også svanemærkes

14.08.2025

Nu kan lagerbygninger og kulturbyggeri også svanemærkes

En stadig stigende efterspørgsel på svanemærket byggeri har medført, at endnu fl...

Læs mere
Seneste skud på stammen er Præstø Børnehus, som er Vordingborg Kommunes første svanemærkede daginstitution.

22.04.2025

Antallet af svanemærkede daginstitutioner er steget med over 50 %

Det skyder op med svanemærkede daginstitutioner rundt om i landets kommuner. På ...

Læs mere
Havglimt 2 på Amager Strandvej har netop fået den endelige certificering med det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket.

26.03.2025

Svanemærket boligbyggeri på Amager Strandvej har indeklima og biodiversitet i fokus

Lejlighedsbyggeriet Havglimt 2 på Amager Strandvej, der i disse uger tager imod ...

Læs mere
Sygeplejerskernes Hus og PKA Ejendommes eget hovedkontor har fået certificeret driften med Svanemærket

10.02.2025

PKA Ejendomme først med svanemærket bygningsdrift

Sygeplejerskernes Hus og PKA Ejendommes eget hovedkontor er de første bygninger ...

Læs mere
Illustraion af kontorbygning - OK's nye hovedkontor

18.12.2024

OK opfører Nordens første svanemærkede kontorbyggeri

OK har vokseværk. Derfor tager selskabet i det nye år første spadestik til en ti...

Læs mere