Spring til indhold
Svanemærket logo

Nyhed

30.06.2026

Nu står 222 nye svanemærkede ejerboliger ved Sluseholmen klar

De sidste boliger på Elmeholmen ved Sluseholmen i København står nu færdige, hvilket afslutter en målrettet indsats med at leve op til Svanemærkets skrappe krav til bl.a. materialer og kemi.

Svanemærkede etageejendomme med rødbrune facader og altaner, beliggende langs en kanal med en lille båd og en gangbro i solskinsvejr.

Elmeholmen, der omfatter 222 ejerboliger, har netop modtaget den endelige licens med Svanemærket og kan dermed bl.a. dokumentere godt indeklima og mindsket miljø- og klimabelastning. Byggeriet lever op til en lang række skrappe krav til bl.a. kemi og materialer, og som led i certificeringen har der været et omfattende arbejde med materialegennemgang og dokumentation.

”Materialegennemgang og dokumentation har fyldt rigtig meget. Det har krævet en tæt dialog med producenterne og Miljømærkning Danmark at få de nødvendige godkendelser på plads, før produkterne kunne anvendes i byggeriet,” siger Nicole Schnügger, entrepriseleder i Nordstern.

Kravene stopper ikke ved byggepladsen

Når et boligprojekt som Elmeholmen med over 200 ejerboliger skal opføres efter Svanemærkets krav, påvirker dokumentationsarbejdet ikke kun entreprenører og rådgivere. Kravene forplanter sig også til producenter og leverandører.

For at produkter kan anvendes i et svanemærket byggeri, skal deres indhold og egenskaber kunne dokumenteres.

”For at vi kan anvende produkterne i boligerne, er producenterne nødt til at kunne dokumentere indhold og egenskaber. Det skaber en større bevidsthed om både de produkter, de sælger, og materialerne gennem hele værdikæden,” siger Nicole Schnügger.

Ifølge Frederik Gudi Sommer-Gleerup, certificeringschef i Miljømærkning Danmark, der har ansvaret for Svanemærket i Danmark, er udviklingen en del af en bredere bevægelse i byggebranchen.

”Materialer vil i stigende grad skulle vælges på baggrund af dokumenteret viden om deres indhold og egenskaber,” siger han.

Dokumentationen kan få værdi om mange år

På Elmeholmen er alle materialer registreret og dokumenteret som en del af certificeringsprocessen. Det kan få betydning langt ud i fremtiden, mener Frederik Gudi Sommer-Gleerup fra Miljømærkning Danmark.

”Svanemærket stiller skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer i både byggematerialer og kemiske produkter - og stiller samtidig krav om, at der føres logbog over, hvilke materialer og produkter der indgår i byggeriet, samt hvor de er anvendt. Det understøtter muligheden for, at materialerne senere kan recirkuleres,” siger han.

For Nicole Schnügger handler værdien især om det grundlag, dokumentationen giver, når boligerne på et tidspunkt skal vedligeholdes, ombygges eller renoveres.

”Det er en fordel, at materialevalgene er dokumenteret. Det giver et bedre grundlag for drift og vedligehold samt for de håndværkere, der skal arbejde i bygningerne ved fremtidige ombygninger,” siger hun.

Fakta om Elmeholmen

  • 222 ejerboliger på Sluseholmen i København
  • 28.044 m² boligbyggeri, heraf 5.600 m² kælder med teknikrum, depotrum, cykelparkering og 100 parkeringspladser
  • Bygherre: Danica Ejendomme
  • Totalentreprenør: Nordstern
  • Rådgivere: Over Byen Arkitekter ApS og AFRY ApS

Om Nordstern

Nordstern er en landsdækkende ejendomsudvikler og totalentreprenør med kontorer i København, Aarhus og Horsens – og byggepladser i hele landet. Virksomheden beskæftiger over 400 medarbejdere og har aktiviteter inden for både bolig- og erhvervsbyggeri.

Nordstern arbejder med hele værdikæden – fra udvikling af projekter til opførelse og renovering – og har som målsætning, at alt nyt bolig- og kontorbyggeri skal opføres med certificering efter anerkendte standarder.

nordstern.dk

Svanemærket byggeri

Målet med svanemærket byggeri er at mindske den samlede miljø- og klimabelastning. Derfor er der både krav til materialer, til selve byggeprocessen og til brugsfasen – og til håndtering af affald og recirkulering af byggematerialer. Det er bl.a. med til at fremme cirkulær økonomi og sikre mere effektiv brug af ressourcer.

Læs mere om Svanemærket byggeri her
Søster-Anes-Hus---Fotokredits-PKA-Ejendomme---Udendoer

Seneste nyheder

Grasp festival by night

28.09.2026

GRASP Festival har opnået Svanemærket

Når GRASP Festival slår dørene op den 1. oktober, bliver det som svanemærket eve...

Læs mere
Cykelsti oversvømmet, med vejskiltene spejlet i vandet på en efterårsdag

25.09.2026

Tre ud af fire danskere mærker klimaforandringer i deres lokalområde

Danskerne er markant mere bekymrede for miljø og klima, end man er i resten af N...

Læs mere
OK's nye kontor, Danmarks første svanemærkede kontorbyggeri

23.09.2026

Første svanemærkede kontorbyggeri i Danmark er blevet indviet

OK har allerede mere end 250 svanemærkede vaskehaller, og nu har energiselskabet...

Læs mere
Kok anretter og drysser grønt på toppen af flere små skåle med mad

21.09.2026

Københavns Rådhus sætter Svanemærket på menuen

Kantinen på Københavns Rådhus er blevet certificeret med Svanemærket, der er en ...

Læs mere
Se Forbrugerombudsmandens nye anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring

08.09.2026

Nye anbefalinger fra Forbrugerombudsmanden om grøn markedsføring

Forbrugerombudsmanden har offentliggjort nye anbefalinger til miljømarkedsføring...

Læs mere
Grønne trætoppe set fra frøperspektiv med teksten "Green washing"

24.08.2026

Nye regler for miljømarkedsføring træder snart i kraft

Den 27. september træder nye regler for miljømarkedsføring i kraft. Det betyder ...

Læs mere
Baby svøbt i lyseblåt håndklæde, kigger nysgerrigt i armene på sin forælder

17.08.2026

Gravid eller nybagt forælder? Sådan skruer du ned for uønsket kemi

Sensommeren er højsæson for fødsler – og med ankomst af en lille ny er det en go...

Læs mere
Indvielse af Sundskolen - svanemærket skole i Guldborgsund Kommune - borgmester Simon Hansen og direktør i Miljmærkning Danmark Martin Fabiansen

10.08.2026

Ny svanemærket skole åbner dørene

Den nye Sundskole i Guldborgsund Kommune er nu officielt indviet og har samtidig...

Læs mere
Medarbejder gør rent på en trappe på en arbejdsplads

02.07.2026

Forenede Service opnår Svanemærket på rengøringsservice og vinduespolering

Forenede Service har fået certificeret deres rengøringsservice og vinduespolerin...

Læs mere
Medarbejder i butik rækker et produkt til en kunde

01.07.2026

Ny undersøgelse: Grønne valg går let tabt i supermarkedet

Størstedelen af danskerne er klar til at lægge mere miljøvenlige varer i indkøbs...

Læs mere
To personer i professionel arbejdsbeklædning med sorte forklæder og hvide skjorter. Billedet illustrerer svanemærkede tekstiler fremstillet af genanvendte tekstiler.

29.06.2026

Fra kasserede lagner til svanemærket arbejdstøj

Textilia har opnået Svanemærket på en række upcyclede tekstilprodukter, herunder...

Læs mere
Festivalgængere går på plænen mod Orange scene på Roskilde Festival i solskin

24.06.2026

Roskilde Festival opnår Svanemærket som den første festival i Norden

Roskilde Festival har opnået det officielle nordiske miljømærke ved at leve op t...

Læs mere