
Kommunikation er nøglen til grønnere indkøb
Af Bo Petersen, Indkøbs- og miljøansvarlig hos If Skadeforsikring
Af Jesper Thyre Elgaard, Environmental Sustainability Manager hos ISS Danmark

Noget af det, der har slået mig de seneste år, er, hvor hurtigt udviklingen er gået. Det, der tidligere var en konkurrencefordel, er i dag ved at blive en forventning i markedet. Flere virksomheder efterspørger miljømærkede produkter og services, og kunderne forventer dokumentation for de valg, der bliver truffet. Det oplever vi bl.a. på rengøringsområdet, hvor svanemærket rengøring i dag i høj grad er blevet en markedsstandard.
At vi er kommet dertil, ser jeg som et tegn på, at miljømærker gør en forskel. De gør miljøhensyn lettere at dokumentere og kommunikere – og de hjælper samtidig virksomheder med at omsætte ambitioner om grønnere indkøb til konkrete handlinger og skaber værdi på tværs af organisationen.
Indkøbsafdelingen skal omsætte ambitioner om grønnere indkøb til konkrete valg. Her gør miljømærker som Svanemærket og EU Ecolabel det lettere at arbejde systematisk med miljøhensyn.
I ISS oplever vi fx, at miljømærker gør det lettere at arbejde med områder, hvor det ellers kan være svært at vurdere miljøpåvirkningen. Når vi skal forholde os til emner som kemi, biodiversitet og ressourceforbrug, bruger vi miljømærkerne som et pejlemærke, fordi kriterierne allerede samler og dokumenterer en række væsentlige miljøhensyn.
Det giver et bedre grundlag for at stille krav til leverandører og træffe kvalificerede indkøbsbeslutninger. Samtidig skaber miljømærker et fælles sprog i værdikæden og styrker samarbejdet med leverandørerne.
Virksomheder arbejder i dag med langt mere end klima og CO2. Biodiversitet, kemi, cirkulær økonomi og ressourceforbrug fylder mere, men kan være vanskelige at måle.
Her giver miljømærker værdi, fordi kriterierne omfatter en række væsentlige miljøpåvirkninger gennem hele produktets livscyklus.
Derfor arbejder vi i ISS på at integrere oplysninger om miljømærkede indkøb i vores datasystemer. Det skal gøre det lettere at følge udviklingen og dokumentere vores indsats over for kunder og andre interessenter.
Kunder efterspørger i stigende grad dokumentation for virksomhedernes miljøindsats.
Svanemærket og EU Ecolabel er kendte og anerkendte mærker, som skaber tillid. Men værdien opstår for alvor, når virksomheden kan forklare, hvilke miljøhensyn der ligger bag mærket, og hvad det betyder i praksis.
Det gør det samtidig lettere at tale med kunderne om virksomhedens miljøindsats. Når et produkt eller en service er miljømærket, har vi allerede et dokumenteret grundlag for at forklare, hvilke miljøhensyn der ligger bag. Det skaber en mere konkret og troværdig dialog end generelle bæredygtighedspåstande.
På den måde bliver miljømærket mere end et logo. Det bliver et redskab i dialogen med kunderne.
Grønne indkøb er ikke længere et særskilt projekt, men en del af forretningen. Kunder, investorer og andre interessenter forventer dokumentation og ansvarlig håndtering af værdikæden.
Her giver miljømærker ledelsen et konkret redskab til at arbejde systematisk med grønnere indkøb og dokumentere resultaterne.
I ISS oplever vi også, at ledelsens interesse for området vokser i takt med kundernes forventninger.
For virksomheder, der ønsker at styrke deres arbejde med grønnere indkøb, handler det ikke kun om at vælge produkter med et bestemt mærke. Det handler om at udnytte den værdi, der ligger bag miljømærkerne.
Mit råd er derfor:
Brug miljømærker som et strategisk værktøj og ikke kun som et indkøbskrav
Oversæt værdien til de forskellige afdelinger i virksomheden
Integrér data om miljømærkede indkøb i virksomhedens systemer
Brug miljømærker aktivt i dialogen med kunder og leverandører
Søg inspiration og sparring, fx gennem Netværk for Miljømærket indkøb.
Når det lykkes, bliver miljømærker mere end en certificering. De bliver et fælles redskab, der hjælper virksomheden med at arbejde systematisk med grønnere indkøb og skabe værdi for ESG, kunderelationer og ledelsen.

Af Bo Petersen, Indkøbs- og miljøansvarlig hos If Skadeforsikring

Af Helene Byskov Christiansen, Head of Department, Global Procurement, Indirect

Af Nina Leth Friis Thomsen, seniorspecialist i Nykredit og Sebastian Beier Buchh