Excel-fil - dansk speak
Sådan ansøger du om fornyelse af svanemærkede kosmetiske produkter
Få overblik over ansøgningsprocessen for fornyelse af svanemærkede kosmetiske produkter og find vejledning og hjælp her på siden.

Bliv klogere på ansøgningsprocessen, når du skal ansøge om fornyelse, udvidelse eller ændringer af jeres svanemærkede kosmetiske produkter.
Ansøgningsprocessen foregår både i Nordic Ecolabelling Ansøgningsportal og i den nye SharePoint kundeportal, hvor du får dit eget kunderum.
I forbindelse med fornyelse af jeres svanemærkede kosmetiske produkter, vil I modtage en mail med brugernavn og adgangskode til den nye SharePoint portal. I portalen vil I finde et Excel-ark med alle jeres certificerede produkter. Begge portaler og Excel-filen er vigtige værktøjer i ansøgningsprocessen for fornyelse af kosmetiske produkter.
Læs vores vejledning til ansøgningsprocessen og tag fat på os, hvis du har spørgsmål undervejs.
Vejledning til ansøgningsproces
Hent og læs vejledning til ansøgningsprocessen for fornyelse af kosmetiske produkter.

Videoer: Få hjælp til ansøgningsprocessen
Nordic Ecolabelling ansøgningsportal
Som en del af ansøgningsprocessen er det vigtigt, at I har en brugeradgang til Nordic Ecolabelling Ansøgningsportal. Hvis I ikke allerede har oprettet en bruger, eller hvis I ønsker at oprette flere brugere, kan I læse mere her:
Ansøgningsproces trin-for-trin
Se de forskellige trin i ansøgningsprocessen i flow diagrammet nedenfor. De forskellige trin bliver gennemgået i vejledningen, som du kan hente her på siden.

Sådan forbereder du din ansøgning
Hvad er vigtigt at have styr på når du ansøger om Svanemærket, og hvordan forbereder du din ansøgning og dokumentation, så den er så komplet som mulig, når du ansøger.
Læs mere
Du kan også læse mere om ansøgningsprocessen i vores præsentation fra lanceringsseminaret i januar og finde andre relevante dokumenter til processen her:
- Præsentation fra lanceringsseminar om ansøgningsproces ved fornyelse
- Ansøgningsflow ved fornyelse af kosmetiske produkter
- Ansøgningsskema til fornyelse af produkter/handelsnavne
- Underleverandørerklæring for ekstern produktion
(skal sendes sammen med ansøgningsskemaet, hvis licenshaver/ansøger ikke selv producerer produkterne) - Navngivning af filer
Krav og priser
På kriteriesiden for kosmetiske produkter finder du krav, ansøgningsdokumenter og information om priser på både nyansøgning, udvidelse og fornyelse.
Læs mere