Spring til indhold
Svanemærket logo

Tanker fra et produkt, der ikke klarede kravene

Forbruger kampagne: svanemærket tekstil

Det sker ikke så tit, at et produkt taler om sine følelser. Men her er jeg – ikke bitter, men en smule skuffet.

For noget tid siden forsøgte jeg at blive svanemærket. Jeg har allerede to andre mærker, så jeg troede ikke, at det ville blive svært at få et tredje ... Jeg kunne ikke have taget mere fejl.

Jeg blev virkelig sat under luppen. De borede i alt fra råvarer til recirkulering og plaprede løs om livscyklus. Jeg prøvede bare at vise dem mine gode sider, men den gik ikke. De insisterede på at se alt. ALT!

Hvad er du lavet af? Hvordan er du produceret? Hvilke kemikalier indeholder du? Hvor længe holder du? Er du designet til genanvendelse?

Hvad er du lavet af? Hvordan er du produceret? Hvilke kemikalier indeholder du? Hvor længe holder du? Er du designet til genanvendelse?

Som du nok har regnet ud, klarede jeg den ikke. Ifølge Svanemærket er de nødt til at være så strenge for at gøre det let for forbrugerne at træffe bedre valg for miljø, klima og sundhed.

Og jeg forstår jo godt, hvad de mener. Men hallo, ingen er perfekte.
Så ja, jeg er skuffet. Men i det mindste ved jeg, at de behandler alle produkter lige hårdt.

Og hvem ved? Med en ekstra indsats kan jeg måske en dag leve op til deres kilometerlange liste med krav ... Nørder!

Kampagnelogo for Svanemærket. Svært at få. Let at vælge.