Spring til indhold
Svanemærket logo

Nyhed

23.09.2024

Konference med fokus på bæredygtig livsstil i Norden

Den 15. oktober afholdes Sustainable Living Summit i Stockholm. Under temaet ”bæredygtig livsstil” samler konferencen politikere, erhvervsfolk og eksperter inden for den grønne omstilling til en diskussion om, hvordan man fremmer en mere bæredygtig livsstil i Norden. Svanemærket er inviteret med som en del af programmet.

Udendørs spisning - billede af Susanne Walström

”Norden skal være den mest bæredygtige og integrerede region i verden i 2030”. Sådan lyder en af visionerne fra Nordisk Ministerråd. Som et led i at indfri den vision afholder Nordisk Ministerråd i samarbejde med forskningsinstituttet Nordregio konferencen Sustainable Living Summit i Stockholm den 15. oktober 2024.

På konferencen vil en række oplægsholdere og paneldebatter sætte fokus på, hvordan Norden skal gå forrest i den grønne omstilling – og hvordan politikere, virksomheder og forbrugere kan bidrage til at fremme en mere bæredygtig livsstil i de nordiske lande. Programmet dækker en bred vifte af emner – lige fra forbrugeradfærd blandt de unge til uddannelse, fødevaresystemer, kultur og ligestilling.

Svanemærkets rolle i den grønne omstilling

Nordisk Ministerråd etablerede for 35 år siden Svanemærket – og siden da har det officielle nordiske miljømærke hjulpet virksomheder og forbrugere med at træffe mere miljømæssigt bæredygtige valg. Derfor er Svanemærket også en central del af programmet i Stockholm.

Svanemærket vil bl.a. fortælle om sin rolle i den grønne omstilling, herunder hvordan det officielle nordiske miljømærke kan være med til at bekæmpe greenwashing og styrke kommunikationen af grønne budskaber på en enkel, tydelig og troværdig måde.

”Jeg ser frem til konferencen og til at fortælle om Svanemærkets vigtige rolle for den grønne omstilling. Svanemærket er sat i verden for at gøre det let for forbrugerne at træffe bedre miljøvalg, samtidig med at det er et effektivt redskab for virksomheder til at udvikle produkter, der er blandt de miljømæssigt bedste inden for deres kategori. Styrken skyldes, at Svanemærket har en holistisk tilgang, hvilket vil sige, at det ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus ”, siger Karen Dahl Jensen, chef for produktudvikling i Nordisk Miljømærkning.

På konferencen fortæller Svanemærket også om resultaterne af et nyt, nordisk forbrugerstudie, om konkrete virksomhedscases – og om den styrke, som Norden har i forhold til at kunne skabe forandring, der rækker ud over regionens grænser.

Vær med online

Deltagerne på konferencen får bl.a. indsigt i ny forskning på området, og der vil foruden oplæg og paneldiskussioner være praktiske workshops og kulturelle indslag. Tanken er, at konferencen skal give deltagerne værktøjer og inspiration til at fremme bæredygtige valg på alle beslutningsniveauer.

Konferencen er åben for offentligheden, og du vælger selv, om du vil deltage fysisk i Kulturhuset i Stockholm eller streame konferencen online. Tilmelding skal foregå via linket her.

Svært at få. Let at vælge.

Nordisk Ministerråd indførte Svanemærket i 1989 med det formål at skabe et officielt, nordisk og helhedsorienteret miljømærke, som forbrugere og indkøbere kan stole på. I en tid med meget greenwashing og dalende tillid til virksomheders grønne markedsføring lancerede Svanemærket i 2023 sin første nordiske forbrugerkampagne nogensinde – med støtte fra Nordisk Ministerråd.

Kampagnen, der bygger på sloganet ”Svært at få. Let at vælge”, sætter fokus på, at de skrappe krav gør det svært for virksomheder at opnå Svanemærket på deres produkter, mens det lille logo til gengæld gør det let for forbrugerne at vælge i butikken.

Se mere om det nordiske samarbejde og kampagnen i videoen nedenfor.

I uge 39-41 kører Svanemærkets nordiske forbrugerkampagne igen i de danske medier. Læs mere om kampagnen her.

Svanemærket på Sustainable Living Summit

Nedenfor kan du læse mere om Svanemærkets bidrag på Sustainable Living Summit.

10.00-10.50 How to lead the way to the green transition by helping businesses, consumers, and policymakers – The Nordic Swan Ecolabel

The Nordic Swan Ecolabel has influenced and helped companies and consumers for 35 years and is one of the world’s toughest ecolabels.

But how does the Nordic Swan Ecolabel work as a tool for the green transition? How can it counteract greenwashing? How can you communicate sustainable consumption in a simple and clear way? What effect does the Nordic Swan Ecolabel really have on the environment, the climate – and the economy?

Meet representatives of business and Nordic Ecolabelling in exciting conversations about sustainable consumption and production, now and in the future.

Part I: Introduction and keynotes:

Strength of the Nordic Region – 27 million people who can collectively drive change

  • Anna Linusson, CEO, Ecolabelling Sweden

Holistic + Lifecycle + Official = The mix that makes the difference. Nordic Swan Ecolabel as a tool for politicians, companies and consumers

  • Karen Dahl Jensen, Manager Product Development, Nordic Ecolabelling
  • Anna Linusson, CEO, Ecolabelling Sweden

The Nordic Swan Ecolabel and sustainability communication: Insights from a new Nordic consumer survey

  • Christian Quarles van Ufford, Marketing and Communications Manager Ecolabelling Sweden
  • Anne-Grethe Henriksen, Marketing and Communications Manager, Ecolabelling Norway
  • Anna Linusson, CEO, Ecolabelling Sweden

Part II: Case inspiration for green product development – conversations with licensees:

Reducing our environmental impact and strengthening our brand

  • Thérèse Cedercreutz, Chief Commercial Officer, Scandic Hotels Group
  • Anna Linusson, CEO, Ecolabelling Sweden

The Nordic Swan Ecolabel as a climate tool: Climate case for e-commerce logistics

  • Sara Bergman, Criteria Manager, Ecolabelling Sweden
  • Anna Linusson, CEO, Ecolabelling Sweden

First licensee: Business impact and why we ecolabelled our e-commerce logistics services

  • Peter Gisel Ekdahl, CEO, PostNord Sweden
  • Anna Linusson, CEO, Ecolabelling Sweden

Foto: Susanne Walström/imagebank.sweden.se

Læs også