Nu kan bygningsdrift svanemærkes

Der er et stort uudnyttet miljø- og klimapotentiale i at optimere driften af bygninger, især større kontorbygninger og beboelsesejendomme. Derfor har Svanemærket nu lanceret krav til bygningsdrift, hvor det er driften af den enkelte bygning, der certificeres.

"Alle bygninger påvirker naturen, miljøet og klimaet, både under byggeri og i drift. Derfor indfører Svanemærket nu krav til bygningsdrift, der både skal være med til at fremme ressourceeffektiviteten, reducere klimapåvirkningen, sikre et bedre indeklima og forlænge bygningens levetid. Når man certificerer sin bygningsdrift med Svanemærket, træffer man altså både et bedre valg for miljø, klima og beboere", siger Heidi Bugge, kriteriechef i Miljømærkning Danmark.

Efterspørgsel fra markedet

De nye krav har to hovedformål: Det ene er at passe godt på den del af bygningsmassen, der allerede er optimeret og har en høj kvalitet. Det andet er at forbedre den eksisterende bygningsmasse gennem vedligeholdelse og optimeret drift.

Sammen med de eksisterende kriterier for nybyggeri og renovering bliver Svanemærket med de nye kriterier for bygningsdrift desuden et praktisk værktøj til at sikre miljømæssigt fokus lige fra opførelse og renovering til drift.

“Svanemærket har mange års erfaring med nybyggeri og bygningsrenovering, og ejendomsdrift er et naturligt næste skridt. Det er i høj grad blevet understreget af den efterspørgsel og interesse, som vi har oplevet fra markedet. Især fra flere bygherrer, der står bag svanemærket nybyggeri, og som godt ved, at en sund og ressourceeffektiv drift er vigtig for at bevare de nyopførte bygningers værdi,” siger Heidi Bugge.

Rustet til fremtidens vejrforhold

Svanemærket bygningsdrift er også et godt redskab for fx investeringsfonde, der oplever øget krav om bæredygtighedsrapportering på deres ejendomsportefølje og drift af de enkelte ejendomme. Det betyder nemlig, at potentielle risici skal identificeres og analyseres – og at der skal træffes foranstaltninger for både at tilpasse sig klimaforandringer og afbøde dem. Dermed er Svanemærkets krav også et godt redskab i forhold til EU-taksonomien.

”Vi oplever flere og flere konsekvenser af klimaforandringer, som også påvirker vores bygninger, fx skader fra vejr og vind. Derfor stiller Svanemærket også krav om, at man skal kortlægge klimarisici, så bygningerne er bedre rustet til fremtidens vejrforhold”, siger Heidi Bugge.

For driftsvirksomhederne er Svanemærket også et stærkt kommunikationsværktøj overfor lejere. 93 % af danskerne kender nemlig Svanemærket, og 66 % ser efter mærket, når de vælger produkter.

Effektive obligatoriske krav

I udviklingen af de nye kriterier har der været fokus på at skabe få, men effektive obligatoriske krav inden for områder med høj miljørelevans for bygningens brugsfase. Resultatet er 38 obligatoriske krav inden for ni forskellige hovedområder. Der er blandt andet krav til energi, vand, affald, udemiljø, kemikalier og byggevarer. Kravene omfatter både den daglige drift og den løbende vedligeholdelse af bygninger.

Det er både muligt at certificere drift af beboelsesejendomme, kontorejendomme samt institutionsejendomme som fx skoler og daginstitutioner. Hertil kommer bl.a. også plejeboliger og plejehjem, sundhedscentre, lægehuse og klinikker.