Spring til indhold
Svanemærket logo

Nyhed

18.12.2024

OK opfører Nordens første svanemærkede kontorbyggeri

OK har vokseværk. Derfor tager selskabet i det nye år første spadestik til en tiltrængt udvidelse af hovedkontoret i Viby J. Den nye bygning bliver det første kontorbyggeri i Norden, der opnår Svanemærket.

Illustraion af kontorbygning - OK's nye hovedkontor

”OK er en attraktiv arbejdsplads, som i flere år har været i en positiv udvikling med gode resultater, og det giver jo det luksusproblem, at vi bliver flere og flere ansatte. Så selvom vi for bare fire år siden udvidede hovedkontoret på Åhave Parkvej betragteligt, har vi igen pladsmangel,” siger Kasper Abildgaard, teknisk chef i OK.

"Derfor har OK besluttet at udvide hovedkontoret med 220 nye kontorpladser og dertilhørende mødelokaler".

OK har besluttet at få byggeriet certificeret med Svanemærket:

”Vi bestræber os altid på at bygge med et bæredygtigt fokus. Vi har mere end 250 svanemærkede vaskehaller fordelt over hele landet, og vi planlægger at opføre yderligere 30 i 2025. På mange lokationer bruger vi solceller for at mindske energiforbruget, ligesom vi også har installeret varmepumper der, hvor det giver mening. Derfor er det helt naturligt for os at tænke bæredygtige tiltag ind i det her projekt også,” siger Kasper Abildgaard.

Svanemærket kontorbyggeri er en ny mulighed

Svanemærket lancerede i 2023 skærpede krav til byggeri. Her blev især skruet op for ambitionerne i forhold til cirkulær økonomi, klima og biodiversitet, og samtidig blev det muligt for kontorbyggeri at opnå Svanemærket.

”OK har i mange år arbejdet målrettet med Svanemærket i driften af deres bilvaskehaller. Det er glædeligt, at de nu også har valgt at arbejde med Svanemærket ved opførelsen af deres nye bygning ved hovedkontoret – og at de ovenikøbet kommer til at stå bag det første svanemærkede kontorbyggeri,” siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup, afdelingschef i Miljømærkning Danmark.

Målet med svanemærket byggeri er at mindske den samlede miljø- og klimabelastning. Derfor er der både krav til materialer, til selve byggeprocessen og til brugsfasen – og til håndtering af affald og recirkulering af byggematerialer.

NCC får hovedentreprisen

NCC, der har hovedentreprisen, ser frem til projektet, som bliver et fleksibelt kontorbyggeri med indvendigt atrium, der kan fungere som fælles fordelingsareal.

”Det er et projekt, der passer godt til vores kompetencer. Der er fra bygherres side fokus på at begrænse CO2-aftrykket af byggeriet, og det er noget, vi har stor erfaring med,” siger Søren Andersen, områdedirektør i NCC’s byggeenhed i Vest.

Fakta om byggeriet:

  • Bygherre: OK a.m.b.a.
  • Hovedentreprenør: NCC
  • Rådgivende ingeniør: Tri-Consult
  • Arkitekt: GPP
  • 3.238m2 kontor - hovedkontoret bliver i alt på ca. 13.000m2 ekskl. ca. 2.000m2 lejemål i området
  • 2.000m2 parkeringskælder
  • Cirka 220 nye kontorpladser + 45-50 p-pladser i ny p-kælder
  • Atriumhuset bliver i tre plan samt kælder og forventes ibrugtaget medio 2026
  • Udvidelsen er en naturlig konsekvens af en generel positiv udvikling i selskabet OK, vækst på nye markeder og store investeringer i grøn omstilling
  • NCC’s team stiller med en certificeringsansvarlig med ansvar for at sikre, at udførelsen og dokumentationen følger alle krav i ordningerne - og at dokumentation udarbejdes efter gældende retningslinjer.

Kendetegn ved et svanemærket byggeri:

  • Lavt energiforbrug
  • Godt indeklima
  • Skrappe kemikaliekrav
  • Strenge krav til certificeret træ
  • Høj byggeteknisk kvalitet via kontrol af en uvildig tredjepart
  • God mulighed for genbrug og genanvendelse af bygningsdele

Læs mere på Svanemærkets temaside om byggeri.

Læs også

Svanemærket byggeri, et enfamiliehus i Bregnhoved Have i Give

07.04.2026

Fortsat vækst i svanemærket byggeri

Stadig flere byggerier opnår det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket. De...

Læs mere
Hvid bold ligger på gulvet i en træningshal foran et mål

20.02.2026

Nu kan sportshaller også opnå Svanemærket

Efterspørgslen på svanemærket byggeri betyder, at det nu også er muligt at få ce...

Læs mere
Lejligheder certificeret med svanemærket bygningsdrift ved Andrea Hus, opført af PKA Ejendomme P/S

04.02.2026

PKA Ejendomme opnår svanemærket bygningsdrift på 17 ejendomme

Med certificeringen af yderligere 17 ejendomme er næsten halvdelen af driften af...

Læs mere
Foto af kran på en byggeplads

29.01.2026

Ny analyse: Certificeringer løfter byggeriet

En ny analyse, der undersøger værdien af certificeringer i bygge- og ejendomsbra...

Læs mere
Foto af diplomoverrækkelse for Årets Byggeri 2025

12.12.2025

Svanemærket renoveringsprojekt er Årets Byggeri 2025

Det svanemærkede renoveringsprojekt ObelHus i Aalborg er blevet kåret som Årets ...

Læs mere
Visualisering af de indendørs rammer på DGIs nye landskontor, Danmarks første svanemærkede kontorrenovering

31.10.2025

DGI gennemfører Danmarks første svanemærkede kontorrenovering

DGI har med den første svanemærkede kontorrenovering i Danmark valgt at invester...

Læs mere
2 børn løber hånd i hånd i en Svanemærket institution

21.10.2025

Et godt indeklima øger trivslen

Antallet af svanemærkede daginstitutioner og skoler rundt om i landets kommuner ...

Læs mere
Nu kan lagerbygninger og kulturbyggeri også svanemærkes

14.08.2025

Nu kan lagerbygninger og kulturbyggeri også svanemærkes

En stadig stigende efterspørgsel på svanemærket byggeri har medført, at endnu fl...

Læs mere
Seneste skud på stammen er Præstø Børnehus, som er Vordingborg Kommunes første svanemærkede daginstitution.

22.04.2025

Antallet af svanemærkede daginstitutioner er steget med over 50 %

Det skyder op med svanemærkede daginstitutioner rundt om i landets kommuner. På ...

Læs mere
Havglimt 2 på Amager Strandvej har netop fået den endelige certificering med det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket.

26.03.2025

Svanemærket boligbyggeri på Amager Strandvej har indeklima og biodiversitet i fokus

Lejlighedsbyggeriet Havglimt 2 på Amager Strandvej, der i disse uger tager imod ...

Læs mere
Sygeplejerskernes Hus og PKA Ejendommes eget hovedkontor har fået certificeret driften med Svanemærket

10.02.2025

PKA Ejendomme først med svanemærket bygningsdrift

Sygeplejerskernes Hus og PKA Ejendommes eget hovedkontor er de første bygninger ...

Læs mere
Foto af bygningsfacade

26.11.2024

Jyllands første svanemærkede renovering står klar

Den gamle tobaksfabrik i Aalborg har gennemgået en stor renovering og er blevet ...

Læs mere