
29.01.2026
Ny analyse: Certificeringer løfter byggeriet
En ny analyse, der undersøger værdien af certificeringer i bygge- og ejendomsbra...
Læs mereNyhed
04.02.2026
Med certificeringen af yderligere 17 ejendomme er næsten halvdelen af driften af PKA Ejendommes samlede ejendomsportefølje nu svanemærket.

Sidste år blev PKA Ejendomme de første i Norden til at få certificeret bygningsdriften af to ejendomme med Svanemærket. De to ejendomme, boligejendommen Sygeplejerskernes Hus og PKA Ejendommes eget hovedkontor, har fungeret som pilotprojekter, hvor erfaringerne skulle bane vejen for flere certificeringer – og med de 17 nye ejendomme er den ambition nu blevet realiseret.
Dermed har PKA Ejendomme i alt 19 boligejendomme certificeret med det officielle nordiske miljømærke – det svarer til 48 % af driften af deres samlede ejendomsportefølje.
Svanemærkets krav til bygningsdrift er bl.a. med til at fremme ressourceeffektiviteten, reducere klimapåvirkningen, sikre bedre indeklima og forlænge bygningernes levetid. Og det spiller godt sammen med PKA Ejendommes grønne ambitioner, fortalte Henrik Dahl Jeppesen, administrerende direktør i PKA Ejendomme, i forbindelse med certificeringen af de første to ejendomme:
”Certificeringen med Svanemærket er en naturlig forlængelse af vores overordnede klimastrategi, hvor vi i PKA Ejendomme arbejder målrettet for at minimere den klimabelastning, der opstår, når ejendommene skal vedligeholdes. Her skal man ikke underkende effekten af en ressourceeffektiv bygningsdrift.”
Henrik Dahl Jeppesen tilføjede:
”Vi har en unik mulighed for direkte at påvirke driften af vores ejendomme og ligeledes understøtte både beboere og erhvervskunder i at passe godt på deres lejemål. Med en svanemærket bygningsdrift er vi med til at mindske miljøbelastningen fra daglige driftsaktiviteter, hvilket harmonerer med vores ambition om at kombinere miljømæssig ansvarlighed med langsigtet værdiforøgelse af ejendommene.”
Svanemærket stiller 38 obligatoriske krav til bygningsdrift, der skal fremme ressourceeffektiviteten, reducere miljøbelastningen fra daglig drift og sikre en længere levetid for bygningerne. Kravene omfatter bl.a.: