Spring til indhold
Svanemærket logo

Inspiration til sociale medier

Her på siden finder I logo og tekster, som I kan bruge til at kommunikere om jeres certificering med Svanemærket.

Som licenshaver eller brand owner kan I bruge nedenstående korte tekster, når I kommunikerer om jeres certificering med Svanemærket.

Teksterne er primært beregnet til opslag på sociale medier. I er velkomne til at bruge teksterne hele året, når det passer ind i jeres kommunikationsplan.

Vælg mellem to forskellige tekster

​Vi har skrevet to korte tekster ​lige til at kopiere og sætte ind i jeres egne opslag og materialer.

#1

Det er ikke let at få Svanemærket. Men vi er ikke ude efter lette løsninger. Vi stræber efter valg, der er bedre for miljøet og bedre for dig.

Det er derfor, at Svanemærket og dets skrappe miljøkrav er så vigtig for os.

Læs mere om, hvad Svanemærket betyder for os / Lær Svanemærket at kende / Tjek vores svanemærkede produkter/service: link.

Svanemærket. Svært at få. Let at vælge.

#svanemærket #nordicswanecolabel

#2

Vi har valgt Svanemærket, fordi det er et af verdens skrappeste og mest ambitiøse miljømærker. Vi har gjort det for dig. Og for miljøet.

At se på bare ét miljøproblem kan være svært nok, men når Svanemærket stiller krav, vurderer mærket alt det, der er relevant – fra ressourcer og kemikalier til klima og biodiversitet – gennem hele
produktets liv.

Vi er stolte over, at vores [INDSÆT PRODUKTNAVN/SERIER] lever op til kravene.

#svanemærket #nordicswanecolabel

Brug Svanemærkets logo i jeres kommunikation

Brug Svanemærkets logo på sociale medier, når I kommunikerer om jeres certificerede produkter. Hvis I ønsker at sætte fokus på jeres certificerede produkter, når Svanemærkets brandkampagne kører, kan I også benytte kampagnelogo med tagline "Svært at få. Let at vælge".
I finder begge logoer her.

Svanemaerket - kampagne kollage kunder

Kernebudskaber om jeres certificerede produkt eller service

I kriteriedokumentet for jeres produktgruppe finder I kernebudskaber om, hvilke fordele der er ved at vælge jeres svanemærkede produkt eller service.

Længere tekster til fx hjemmeside og artikler

Ønsker l at skrive en længere tekst om jeres certificering, og hvad Svanemærket står for, fx til jeres hjemmeside eller temaartikler, kan I finde information og inspiration til uddybende tekster eller linke til artiklerne nedenfor eller i vores forbrugertemaer, hvor jeres kunder selv kan læse mere:

Vi hjælper gerne

Vi hjælper gerne med input eller gennemgang af tekster om jeres produkt eller service til opslag på sociale medier eller andre markedsføringstekster.

Kontakt os på marketing@ecolabel.dk