
07.10.2026
Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket
Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er neto...
Læs mereNyhed
13.03.2025
Den 19. marts rammer Danmark, som et af de første europæiske lande, 'Overshoot Day'. Det betyder, at vi resten af året bruger flere ressourcer, end Jorden naturligt kan nå at genskabe. Men selvom det kan virke uoverskueligt, kan vi faktisk selv være med til at vende udviklingen gennem de små valg, vi træffer i hverdagen.

Allerede den 19. marts har Danmark ifølge Global Footprint Network brugt sin andel af jordens ressourcer for 2025. Dermed er Danmark blandt de lande i verden, der belaster jordens ressourcer mest. Hvis alle lande havde samme forbrugsmønster, ville vi have brug for fire jordkloder.
”Det kan føles uoverskueligt, at vi allerede i marts har brugt hele årets ressourcer. Og kan vi som enkeltpersoner overhovedet gøre en forskel? Her er svaret helt klart ja. Vores små handlinger i hverdagen har også betydning i det store billede. Derfor er det vigtigt, at vi ikke bare giver op, men i stedet træffer grønnere valg, dér hvor vi kan, og på den måde bidrager til at mindske Danmarks overforbrug”, siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark.
”De små valg, vi træffer hver eneste dag, er vigtige, fordi vi træffer så mange af dem, og derfor kan de tilsammen få stor betydning. Vi kan alle være med til at passe bedre på klodens ressourcer ved at forbruge mindre, men også ved at træffe mere miljøvenlige valg, når vi fx står i supermarkedet og skal købe fornødenheder som toiletpapir eller vaskemidler. Hvis man generelt går efter produkter med Svanemærket og EU Ecolabel, så er man sikker på, at produkterne lever op til skrappe krav, der mindsker det samlede aftryk på miljø og klima”, siger Rina Ronja Kari.
Og det behøver ikke være dyrere at gøre en forskel for miljøet. I størstedelen af landets supermarkeder finder du nemlig en lang række svanemærkede hverdagsprodukter som fx opvaskemiddel, bagepapir og håndsæbe.
Det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket, ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer det cirkulær økonomi og biodiversitet – og reducerer ressourceforbrug, klimabelastning og brug af skadelige kemikalier.
”Svanemærket stiller mange krav, som er med til at begrænse overforbruget af jordens ressourcer og fremme en cirkulær økonomi. Det gælder fx de skrappe kemikaliekrav. De er nemlig afgørende for, at man senere kan genanvende og genbruge materialer fra produkterne. Et andet eksempel er, at Svanemærket til de fleste produkttyper stiller krav til kvalitet og lang levetid – og i flere tilfælde også krav, der gør reparation mulig. På den måde er Svanemærket med til at forebygge affald og spare ressourcer til produktion af nye produktion”, siger Rina Ronja Kari.
En stor del af de svanemærkede produkter finder du i supermarkedet, hvor du handler dine dagligvarer. Du kan fx se efter Svanemærket på følgende produkter:
En undersøgelse som Opinion har lavet for Svanemærket, viser at:
Undersøgelsen “Nordic consumer sustainability index” er gennemført af Opinion på vegne af Svanemærket, Nordisk Miljømærkning. Der er i alt adspurgt 4.516 nordiske forbrugere, herunder 1.007 danskere i alderen 16+ i perioden 15. marts – 15. april 2024.
Foto: Getty Images

07.10.2026
Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er neto...
Læs mere
28.09.2026
Når GRASP Festival slår dørene op den 1. oktober, bliver det som svanemærket eve...
Læs mere
25.09.2026
Danskerne er markant mere bekymrede for miljø og klima, end man er i resten af N...
Læs mere
23.09.2026
OK har allerede mere end 250 svanemærkede vaskehaller, og nu har energiselskabet...
Læs mere
21.09.2026
Kantinen på Københavns Rådhus er blevet certificeret med Svanemærket, der er en ...
Læs mere
08.09.2026
Forbrugerombudsmanden har offentliggjort nye anbefalinger til miljømarkedsføring...
Læs mere
24.08.2026
Den 27. september træder nye regler for miljømarkedsføring i kraft. Det betyder ...
Læs mere
17.08.2026
Sensommeren er højsæson for fødsler – og med ankomst af en lille ny er det en go...
Læs mere
10.08.2026
Den nye Sundskole i Guldborgsund Kommune er nu officielt indviet og har samtidig...
Læs mere
02.07.2026
Forenede Service har fået certificeret deres rengøringsservice og vinduespolerin...
Læs mere
01.07.2026
Størstedelen af danskerne er klar til at lægge mere miljøvenlige varer i indkøbs...
Læs mere
30.06.2026
De sidste boliger på Elmeholmen ved Sluseholmen i København står nu færdige, hvi...
Læs mere