
29.10.2026
Hver anden ung får et kick af at shoppe, men lige så mange vil faktisk gerne købe mindre
En ny undersøgelse viser, at 31 pct. af de 15-19-årige ofte køber ting, de egent...
Læs mereNyhed
18.06.2024
Nu kan bornholmske hoteller, restauranter og hospitaler se efter Svanemærket, når de skal have vasket arbejdstøj, duge eller sengetøj. Textilia Rønne har nemlig som det 15. Textilia-vaskeri netop opnået Svanemærket. Vaskeriet er den eneste virksomhed på Bornholm certificeret med det officielle nordiske miljømærke.

Textilia Rønne – det tidligere Victor Vask – har netop opnået Svanemærket. Det betyder bl.a., at de arbejder aktivt med at mindske deres miljø- og klimapåvirkning.
”Textilia har i mange år arbejdet med Svanemærket, og det er glædeligt, at deres bornholmske vaskeri nu også er blevet certificeret. Vi håber naturligvis, at andre bornholmske virksomheder vil blive inspirerede af deres miljø- og klimaindsats og følge trop,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
Vaskeriet servicerer alle kunder på Bornholm med behov for vask og leje af tekstiler.
”Vores kunder på Bornholm spænder vidt, og det samme gør kravene og forventningerne til os. Allerede i dag spiller miljømærkninger som Svanemærket en stor rolle for mange af vores kunder, og vi forventer bestemt ikke, at de bliver mindre – tværtimod. Derfor glæder det os, at vi nu kan tilbyde dem netop en svanemærket tekstilservice,” udtaler Martin Kjær Hansen, divisionsdirektør i Textilia med ansvar for vaskeriet i Rønne.
Textilia Rønne vasker rigtig mange kilo tekstiler dagligt, så måden, de behandles på, har stor betydning for miljø- og klimapåvirkningen. En analyse fra Viegand Maagøe foretaget i 2022 dokumenterer eksempelvis, at virksomheder og kommuner kan spare mindst 27 % CO2 ved at vælge svanemærket tekstilservice frem for en gennemsnitlig ikke-svanemærket tekstilservice til vask af arbejdstøj.

”Svanemærket er på mange måder et stempel på, at der er orden i penalhuset, og at vi arbejder målrettet med det miljø- og klimaaftryk, vi som vaskeri helt uundgåeligt sætter. Certificeringen fungerer som rettesnor for vores daglige arbejde, og på den måde er det med til at sikre, at vi bevæger os i den rigtige retning set i et bæredygtighedsperspektiv, hvilket kommer både os, vores kunder og miljøet til gode,” lyder det fra Martin Kjær.
Svanemærket stiller ikke kun krav til selve tekstilvasken, hvor der bl.a. stilles skrappe krav til energieffektivitet, vandforbrug og kemikalier, men også til hele tekstilservice-virksomheden, inkl. krav til transport og de tekstiler, virksomheden ejer. Tekstilservice omfatter nemlig også udlejning af tekstiler, som er et miljøvenligt alternativ til at eje tekstiler eller anvende engangsartikler – og er med til at fremme cirkulære forretningsmodeller.
Textilia Rønne – der, før det blev en del af Textilia-koncernen, hed Victor Vask – blev etableret i 1965. Det var i perioden 1996 til 2023 ejet af Kenn Kjellberg, der i den første tid efter overdragelsen agerede sparringspartner for Textilia. Vaskeriet omsætter for cirka 25 millioner kroner årligt og har godt 40 ansatte.
Case
Der er minimum 27 % C02 at spare ved at vælge et svanemærket vaskeri til vask af arbejdstøj. Læs mere om casen her


29.10.2026
En ny undersøgelse viser, at 31 pct. af de 15-19-årige ofte køber ting, de egent...
Læs mere
07.10.2026
Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er neto...
Læs mere
28.09.2026
Når GRASP Festival slår dørene op den 1. oktober, bliver det som svanemærket eve...
Læs mere
25.09.2026
Danskerne er markant mere bekymrede for miljø og klima, end man er i resten af N...
Læs mere
23.09.2026
OK har allerede mere end 250 svanemærkede vaskehaller, og nu har energiselskabet...
Læs mere
21.09.2026
Kantinen på Københavns Rådhus er blevet certificeret med Svanemærket, der er en ...
Læs mere
08.09.2026
Forbrugerombudsmanden har offentliggjort nye anbefalinger til miljømarkedsføring...
Læs mere
24.08.2026
Den 27. september træder nye regler for miljømarkedsføring i kraft. Det betyder ...
Læs mere
17.08.2026
Sensommeren er højsæson for fødsler – og med ankomst af en lille ny er det en go...
Læs mere
10.08.2026
Den nye Sundskole i Guldborgsund Kommune er nu officielt indviet og har samtidig...
Læs mere
02.07.2026
Forenede Service har fået certificeret deres rengøringsservice og vinduespolerin...
Læs mere
01.07.2026
Størstedelen af danskerne er klar til at lægge mere miljøvenlige varer i indkøbs...
Læs mere