Spring til indhold
Svanemærket logo

Nyhed

Fra kasserede lagner til svanemærket arbejdstøj

Textilia har opnået Svanemærket på en række upcyclede tekstilprodukter, herunder kokkejakker og skjorter. Med certificeringen har bl.a. restauranter og professionelle køkkener nu mulighed for at vælge mere miljøvenligt arbejdstøj med genanvendte tekstiler.

To personer i professionel arbejdsbeklædning med sorte forklæder og hvide skjorter. Billedet illustrerer svanemærkede tekstiler fremstillet af genanvendte tekstiler.

Textilia har opnået Svanemærket på en række tekstilprodukter, herunder kokkejakker og skjorter til bl.a. restaurationsbranchen. De svanemærkede produkter er fremstillet af kasserede lagner, som er blevet sorteret, kvalitetssikret og omsyet – og er et resultat af Textilias arbejde med at forlænge levetiden på tekstiler og udvikle mere cirkulære løsninger.

”Certificeringen med Svanemærket markerer en vigtig milepæl og en anerkendelse af det arbejde, vi gennem flere år har lagt i at forlænge levetiden på tekstiler og udvikle mere cirkulære tekstilløsninger,” siger Simon Khani Rasmussen, miljø- og arbejdsmiljøchef i Textilia.

Skrappe krav til tekstilers kvalitet og holdbarhed

At opnå Svanemærket på de upcyclede tekstilprodukter har krævet en omfattende indsats med bl.a. kvalitetstest, materialedokumentation og kvalitetssikring. Et centralt krav er, at materialerne stammer fra tidligere certificerede tekstiler, og derudover skal produkterne leve op til skrappe krav til bl.a. holdbarhed og slidstyrke.

”Svanemærket stiller blandt andet krav til produkternes kvalitet, herunder holdbarhed og slidstyrke. Det er med til at sikre, at også genanvendte tekstiler kan have en lang levetid – og bidrager samtidig til at fremme cirkulær økonomi og en mere ressourceeffektiv anvendelse af materialer,” siger Jakob Waidtløw, chefkonsulent i Miljømærkning Danmark.

Krav til både tekstil og vask

Tekstilers miljøpåvirkning afhænger ikke kun af selve produktet, men også i høj grad af brug, vedligeholdelse og vask gennem hele levetiden.

Textilia har i flere år arbejdet med Svanemærket inden for vaskeridrift, og i 2024 opnåede virksomhedens 15. vaskeri en certificering med Nordens officielle miljømærke.

”Et svanemærket produkt dokumenterer, at tekstilet lever op til strenge krav i fremstillingen. En svanemærket vaskeproces sikrer, at den daglige håndtering sker med fokus på blandt andet energi-, vand- og kemikalieforbrug. Når både produkt og vask er svanemærket, får kunderne en løsning, hvor der er stillet krav gennem hele levetiden,” siger Simon Khani Rasmussen.

Textilia upcy

Textilia Group har som mål at genbruge eller genanvende 100 % af sine kasserede tekstiler. Som en del af denne indsats arbejder koncernen gennem Textilia upcy med at sy udtjente tekstiler om eller genanvende materialerne til nye produkter, der kan indgå i Textilias vaske- og tekstilservice. Formålet er at forlænge tekstilernes levetid og understøtte en mere cirkulær ressourceanvendelse i samarbejde med kunderne.

To personer i professionel arbejdsbeklædning med sorte forklæder og hvide skjorter. Billedet illustrerer svanemærkede tekstiler fremstillet af genanvendte tekstiler.

Kendetegn ved svanemærkede tekstiler:

  • Er fremstillet af fibre, der er enten økologiske, recirkulerede eller baserede på fornybare råvarer, der efterlever specifikke miljøkrav.
  • Lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav til kemikalier, som bruges i tekstilproduktionen.
  • Er produceret vand- og energieffektivt.
  • Er kvalitetstestet for at give mulighed for lang levetid.
  • Indeholder kun metaldele – fx knapper – der lever op til skrappe krav til tungmetaller.
  • Indeholder kun plastdele uden ftalater.
  • Er produceret under ordentlige arbejdsforhold, hvor FN’s konventioner for arbejdstagerettigheder (ILO) er overholdt.
  • Må ikke brændes eller sendes til deponi, hvis de ikke bliver solgt.

Læs mere om svanemærkede tekstiler.

Seneste nyheder

Medarbejder gør rent på en trappe på en arbejdsplads

02.07.2026

Forenede Service opnår Svanemærket på rengøringsservice og vinduespolering

Forenede Service har fået certificeret deres rengøringsservice og vinduespolerin...

Læs mere
Medarbejder i butik rækker et produkt til en kunde

01.07.2026

Ny undersøgelse: Grønne valg går let tabt i supermarkedet

Størstedelen af danskerne er klar til at lægge mere miljøvenlige varer i indkøbs...

Læs mere
Svanemærkede etageejendomme med rødbrune facader og altaner, beliggende langs en kanal med en lille båd og en gangbro i solskinsvejr.

30.06.2026

Nu står 222 nye svanemærkede ejerboliger ved Sluseholmen klar

De sidste boliger på Elmeholmen ved Sluseholmen i København står nu færdige, hvi...

Læs mere
Festivalgængere går på plænen mod Orange scene på Roskilde Festival i solskin

24.06.2026

Roskilde Festival opnår Svanemærket som den første festival i Norden

Roskilde Festival har opnået det officielle nordiske miljømærke ved at leve op t...

Læs mere
Grafik af en dreng der kigger på dagligvarer i et supermarked med "Mission Miljømærkejagt" skrevet i rødt

18.06.2026

Vær kritisk, få styr på mærkerne og træf oplyste valg – nyt undervisningsmateriale skal gøre fremtidens forbrugere mere miljøbevidste

Et nyt, gratis undervisningsmateriale i natur/teknologi til 4.-6. klasse skal ru...

Læs mere
To børn står ved en stålvask og vasker hænder med sæbe

08.06.2026

Ny EU-kurs for kemi kan gøre det sværere for forbrugerne

2 ud af 3 danske forbrugere er optaget af at undgå stoffer, der er skadelige for...

Læs mere
Grafisk illustration om grønne løfter, der kommer ud af en megafon

26.05.2026

Danskerne stoler stadig ikke på virksomheders grønne markedsføring

Tilliden til virksomheders miljøkommunikation er fortsat alarmerende lav, viser ...

Læs mere
Høje træer med lysegrønne blade i en skov

11.05.2026

Hver anden dansker oplever, at natur og dyreliv forsvinder

49 procent af danskerne har oplevet konkrete tab eller forringelser af naturområ...

Læs mere
Tomt venue, konference- eller koncertsal med blåt gardin og spotlys

06.05.2026

Fremover skal koncertsteder, stadions og andre venues kunne svanemærkes

Det skal fremover være muligt at svanemærke venues som bl.a. kulturhuse, messeha...

Læs mere
POGI – Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb er lanceret i en ny form med kommunalt ejerskab

20.04.2026

Det nye Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb har fokus på stærke partnerskaber, udvikling og faktiske grønnere indkøb

POGI – Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb er lanceret i en ny form med kom...

Læs mere
Svanemærket byggeri, et enfamiliehus i Bregnhoved Have i Give

07.04.2026

Fortsat vækst i svanemærket byggeri

Stadig flere byggerier opnår det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket. De...

Læs mere
Kasper og Karsten fra ATP holder diplomet for Årets grønne indkøber

30.03.2026

ATP er Årets Grønne Indkøber 2025

ATP er netop blevet kåret som Årets Grønne Indkøber 2025 af Miljømærkning Danmar...

Læs mere