Spring til indhold
Svanemærket logo

Nyhed

16.04.2025

Frygten for hudkræft er den primære årsag til, at danskerne bruger solcreme

7 ud af 10 danskere bruger solcreme for at minimere risikoen for hudkræft. Det viser en ny undersøgelse, som samtidig peger på, at det for unge i høj grad også handler om at forebygge rynker og pigmentforandringer.

Far og datter på stranden med fiskenet

De fleste af os ved det godt. Vi skal huske solcremen, når vi opholder os i solen. Og særligt risikoen for at udvikle hudkræft senere i livet er kommet højt op i bevidstheden hos danskerne. Faktisk er det ifølge en ny undersøgelse, som Norstat har lavet for Svanemærket, den væsentligste grund til, at danskerne bruger solcreme.

”Det er glædeligt, at så mange danskere tydeligvis er blevet opmærksomme på vigtigheden af at bruge solcreme for at forebygge kræft. Der er nemlig rigtig god grund til at huske solcremen. Uv-stråling er årsag til 90 pct. af tilfældene af modermærkekræft og almindelig hudkræft, og i de seneste år er antallet af danskere, der bliver ramt af en af disse kræfttyper, steget til over 20.000 årligt”, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Alder og køn spiller en stor rolle

Undersøgelsen viser også, at især de unge er flittige med solcremen for at forebygge rynker ogpigmentforandringer. 2 ud af 5 unge mellem 18 og 29 år bruger således solcreme for at forebygge rynker. Til sammenligning er det tilfældet for færre end 1 ud af 5 danskere mellem 40 og 49 år.

Og faktisk er de 18-29-årige også den aldersgruppe, der er bedst til at smøre solcreme på, inden de skal ud i solen. Kun 3 pct. af de unge svarer, at de slet ikke bruger solcreme. For de øvrige aldersgrupper er det mellem 10 og 19 pct. Og det er særligt mændene, der glemmer solcremen. 17 pct. af de adspurgte mænd svarer, at de slet ikke bruger solcreme mod kun 8 pct. af kvinderne.

”Undersøgelsen viser heldigvis, at langt størstedelen af danskerne på tværs af aldersgrupper er opmærksomme på vigtigheden af at bruge solcreme for at beskytte huden mod solens stråler. Tilsvarende kan vi fra tidligere undersøgelser konstatere, at danskerne også går op i, hvad solcremen indeholder – og hovedparten af danskerne ser faktisk efter Svanemærket, når de vælger solcreme. Og med god grund, for solcreme er et af de produkter, der kan indeholde både miljø- og sundhedsskadelig kemi, siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark.

Hele 4 ud af 5 danske forbrugere er ifølge en undersøgelse, som Norstat lavede for Svanemærket sidste sommer, opmærksomme på at undgå unødig kemi, når de vælger solcreme. Og næsten 7 ud af 10 danskere ser efter Svanemærket, når de vælger solcreme.

Seks skarpe solcremeråd fra Svanemærket og Kræftens Bekæmpelse

De bedste råd for at beskytte huden mod solens stråler er at søge skygge, når solen er stærkest, og bruge løst tøj samt en god solhat. Derudover skal man selvfølgelig huske solcremen – og her har Svanemærket og Kræftens Bekæmpelse samlet seks gode råd, man bør være opmærksom på:

  1. Brug solcreme med mindst faktor 30, uanset om du er i Danmark eller sydpå.

  2. Smør med rigelige mængder, en god tommelfingerregel er én håndfuld solcreme til én krop.

  3. Påfør solcreme, mindst 20 minutter før du går ud i solen – gerne to gange med ca. 20 minutters mellemrum.

  4. Smør dig ind flere gange om dagen – ingen solcreme holder en hel dag, hvor du måske både har svedt og svømmet.

  5. Vælg svanemærket solcreme – det er både bedre for din sundhed og for miljøet.

  6. Brug solcreme, når uv-indekset er over tre. Det sker allerede om foråret, hvor solens stråler ofte er skarpe.

Fakta om danskerne og solcreme

  • 70 pct. af danskerne bruger solcreme for at minimere risikoen for hudkræft
  • 60 pct. bruger solcreme for at undgå solskoldning
  • 20 pct. af danskerne bruger solcreme for at forebygge rynker
  • 41 pct. af de 18-29-årige bruger solcreme for at forebygge rynker
  • 18 pct. af danskerne bruger solcreme for at undgå pigmentforandringer
  • 27 pct. af de 18-29-årige bruger solcreme for at undgå pigmentforandringer
  • 13 pct. af danskerne bruger slet ikke solcreme
  • 17 pct. af de danske mænd bruger slet ikke solcreme
  • 8 pct. af de danske kvinder bruger slet ikke solcreme
  • 3 pct. af de 18-29-årige bruger slet ikke solcreme
  • 68 pct. af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger solcreme*.
  • 80 pct. er opmærksomme på at undgå unødig kemi, når de vælger solcreme*.

Dataindsamling er foretaget af analyseinstituttet Norstat på vegne af Miljømærkning Danmark, der er ansvarlige for Svanemærket i Danmark. Der er i alt adspurgt 1000 danskere i alderen 18+ i perioden 18.-20. marts 2025 (* 9.-11. april 2024) via Norstats befolkningspanel.

Solråd og solcreme

Hvordan beskytter du bedst dig selv og dine børn mod solens stråler? Og hvad skal du være opmærksom på, når du bruger solcreme?

Få viden og gode råd her
Solråd og svanemærket solcreme

Seneste nyheder

Tre poser med intravenøs væske hænger på et dropstativ i et klinisk miljø

07.10.2026

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er neto...

Læs mere
Grasp festival by night

28.09.2026

GRASP Festival har opnået Svanemærket

Når GRASP Festival slår dørene op den 1. oktober, bliver det som svanemærket eve...

Læs mere
Cykelsti oversvømmet, med vejskiltene spejlet i vandet på en efterårsdag

25.09.2026

Tre ud af fire danskere mærker klimaforandringer i deres lokalområde

Danskerne er markant mere bekymrede for miljø og klima, end man er i resten af N...

Læs mere
OK's nye kontor, Danmarks første svanemærkede kontorbyggeri

23.09.2026

Første svanemærkede kontorbyggeri i Danmark er blevet indviet

OK har allerede mere end 250 svanemærkede vaskehaller, og nu har energiselskabet...

Læs mere
Kok anretter og drysser grønt på toppen af flere små skåle med mad

21.09.2026

Københavns Rådhus sætter Svanemærket på menuen

Kantinen på Københavns Rådhus er blevet certificeret med Svanemærket, der er en ...

Læs mere
Se Forbrugerombudsmandens nye anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring

08.09.2026

Nye anbefalinger fra Forbrugerombudsmanden om grøn markedsføring

Forbrugerombudsmanden har offentliggjort nye anbefalinger til miljømarkedsføring...

Læs mere
Grønne trætoppe set fra frøperspektiv med teksten "Green washing"

24.08.2026

Nye regler for miljømarkedsføring træder snart i kraft

Den 27. september træder nye regler for miljømarkedsføring i kraft. Det betyder ...

Læs mere
Baby svøbt i lyseblåt håndklæde, kigger nysgerrigt i armene på sin forælder

17.08.2026

Gravid eller nybagt forælder? Sådan skruer du ned for uønsket kemi

Sensommeren er højsæson for fødsler – og med ankomst af en lille ny er det en go...

Læs mere
Indvielse af Sundskolen - svanemærket skole i Guldborgsund Kommune - borgmester Simon Hansen og direktør i Miljmærkning Danmark Martin Fabiansen

10.08.2026

Ny svanemærket skole åbner dørene

Den nye Sundskole i Guldborgsund Kommune er nu officielt indviet og har samtidig...

Læs mere
Medarbejder gør rent på en trappe på en arbejdsplads

02.07.2026

Forenede Service opnår Svanemærket på rengøringsservice og vinduespolering

Forenede Service har fået certificeret deres rengøringsservice og vinduespolerin...

Læs mere
Medarbejder i butik rækker et produkt til en kunde

01.07.2026

Ny undersøgelse: Grønne valg går let tabt i supermarkedet

Størstedelen af danskerne er klar til at lægge mere miljøvenlige varer i indkøbs...

Læs mere
Svanemærkede etageejendomme med rødbrune facader og altaner, beliggende langs en kanal med en lille båd og en gangbro i solskinsvejr.

30.06.2026

Nu står 222 nye svanemærkede ejerboliger ved Sluseholmen klar

De sidste boliger på Elmeholmen ved Sluseholmen i København står nu færdige, hvi...

Læs mere