Spring til indhold
Svanemærket logo

Nyhed

24.06.2022

Svanemærkets og EU Ecolabels popularitet vokser i kommunerne

En ny rundspørge fra KL viser, at miljømærkede indkøb spiller en stadig stigende rolle i kommunernes indkøbspolitikker – og at Svanemærket og EU Ecolabel fortsat er de to mærker, som kommunerne oftest tager afsæt i, når de stiller krav i udbud.

Svanemærkets og EU Ecolabels popularitet vokser i kommunerne

KL har – i tråd med tidligere år – netop gennemført en undersøgelse blandt de kommunale chefer med ansvar for indkøb. Undersøgelsens formål var at tage temperaturen på implementeringen af den fælleskommunale indkøbsstrategi 2020-2024, og resultaterne viser, at kommunerne i løbet af det seneste år har skærpet deres fokus på miljømærkede indkøb.

”Det er også den tendens, vi oplever. Københavns Kommune har siden 2018 gennemført to årlige markedsdialoger for at få flere miljømærkede varer på markedet – og inviterer hvert år landets øvrige kommuner til at bakke op. Her oplever vi stigende interesse fra andre kommuner. Fx har 63 kommuner indtil videre valgt at bakke op om årets indsats, hvilket er rekord. På den måde oplever vi også skærpet fokus på miljømærkede indkøb, siger David Salomonsen, Chef for CSR og Indkøbsjura i Københavns Kommune.

Mål om indkøb af miljømærkede produkter hitter

Flere og flere kommuner sætter mål for grønne indkøb. Således svarer hele 68 %, at kommunens indkøbspolitik indeholder målsætninger, der skal sikre, at vores indkøb stadig bliver mere bæredygtige og grønne – til sammenligning var tallet i 2021 på 59 %, mens det i 2020 var 53 %.

De to målsætninger om grønne indkøb, der indgår i flest kommunale indkøbspolitikker, er indkøb af miljømærkede produkter og en overordnet målsætning om at grønne hensyn skal indgå i beslutningen i forbindelse med indkøb/udbud. Hele 67 % svarer, at indkøb af miljømærkede produkter er med i deres indkøbspolitik, hvilket er en stigning på 15 procentpoint i forhold til 2021.

”Det er meget positivt, at indkøb af miljømærkede produkter nu indtager en delt førsteplads som målsætning i kommunernes grønne indkøbspolitikker. Miljømærker gør det uden tvivl lettere at være grøn indkøber, og det bliver mere enkelt at kommunikere til både leverandører, medarbejdere og borgere om kommunens grønne indkøbspolitik,” siger Rikke Dreyer, chefkonsulent i Miljømærkning Danmark.

Der er handling bag ordene

Det øgede fokus på miljømærker ses ikke kun i målsætninger i indkøbspolitikkerne, men også i konkrete krav i udbud. 78 % svarer, at de altid eller som oftest stiller krav om standarder og mærkningsordninger, når de udbyder opgaver med henblik på at sikre, at deres indkøb er bæredygtige. Her var tallet sidste år 75 %, mens det i 2020 var 68 %.

”Én ting er at formulere en indkøbspolitik med ambitiøse målsætninger, men det er jo ikke politikken i sig selv, der skaber en miljøeffekt. Det er derfor glædeligt, at KL’s undersøgelse også viser en vækst i antallet af kommuner, der omsætter politik til praksis ved at stille krav om mærker i udbud,” siger Rikke Dreyer.

Svanemærket og EU Ecolabel er mest udbredte

Svanemærket og EU Ecolabel er de to mærker, som kommunerne oftest tager afsæt i, når de stiller krav i forbindelse med udbud – og begge mærker er blevet endnu mere populære end for et år siden. 85 % tager afsæt i Svanemærket, mens 68 % tager afsæt i EU Ecolabel – begge er cirka 4 procentpoint mere end sidste år.

”Svanemærket og EU Ecolabel har den styrke, at de er såkaldte type 1-miljømærker. Det betyder, at de er baseret på den internationale standard, ISO 14024, som sikrer, at mærkerne er produktspecifikke og bygger på en livscyklusvurdering samt kontrolleres af en uafhængig tredjepart. Denne tilgang sikrer relevante krav og maksimal miljøeffekt – og gør det samtidig mere enkelt for indkøberne, som ikke selv skal udvikle og kontrollere miljøkrav, ” siger Rikke Dreyer.

Om KL’s undersøgelse

KL har i perioden 8. februar 2021 – 11. marts 2021 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale chefer med ansvar for indkøbs- og udbudsområdet. Rundspørgen er gennemført som led i at følge implementeringen af den fælleskommunale indkøbsstrategi 2020-2024 ”Indkøb med mening”. 81 respondenter har besvaret alle spørgsmål i undersøgelsen, mens 4 respondenter har afgivet nogle svar, hvilket giver en svarprocent på 83.

Læs også