Case
Svanemærkede plejeprodukter har mere klimavenlig emballage
Svanemærkets krav til kosmetik reducerer i gennemsnit emballagens CO2-udledning med cirka 17 % sammenlignet med ikke-svanemærkede plejeprodukter. Kravene betyder også, at emballagen er bedre designet til genanvendelse.
Plast er et vigtigt emballagemateriale, både til kosmetik og andre produkter. Sammenlignet med andre materialer er plast et miljømæssigt bedre valg til fx flydende produkter. Det er let, stærkt og beskytter produkterne godt, og derfor bruges det i stor skala. Globalt produceres der i dag over 400 millioner ton plast om året, og emballage står for næsten 40 % af forbruget og en tilsvarende stor del af plastaffaldet. Kun en mindre del bliver genanvendt, mens resten ender til forbrænding, deponi eller i naturen.
I forbindelse med at både EU og Danmark bevæger sig mod skrappere regler for emballagers miljøpåvirkning, giver det mening at se på, hvilke fordele der opnås ved at få certificeret et plejeprodukt med Svanemærket, som også stiller krav til emballage. Svanemærket stiller ligeledes skrappe krav til kemien i produktet – læs mere i denne case om svanemærket håndsæbe.
Mindre CO2-udledning og større genanvendelsesandel
En analyse udarbejdet af Miljømærkning Danmark viser, at emballage, der overholder Svanemærkets krav til kosmetik, har et potentiale for markant lavere klimaaftryk end en tilsvarende konventionel emballage til den samme cremeformulering.
Når man ser isoleret på emballagen i plast, udleder den svanemærkede løsning cirka 17 % mindre CO₂ end den gennemsnitlige ikke-svanemærkede kosmetikemballage.
Emballagens CO₂-aftryk udgør ca. 33 % af det samlede klimaaftryk for hele det svanemærkede kosmetikprodukt på 50 ml. Emballagens andel af klimaaftrykket vil reduceres ved større emballager. For konventionelle produkter med mere emballage, end Svanemærket tillader, vil emballagens andel af klimaaftrykket være større.
Den reducerede CO₂-udledning stammer fra at en større del af plasten potentielt kan genanvendes. Det antages, at cirka 80 % af plastmassen fra svanemærket kosmetikemballage ender som ny plast efter sortering og genoparbejdning. For en gennemsnitlig, ikke-svanemærket kosmetikemballage er niveauet omkring 62 %.
Hvordan sikrer Svanemærket CO2-reduktion?
Svanemærket kræver, at plastemballagen er designet til genanvendelse. Det betyder bl.a., at plasten skal være baseret på én hovedplasttype, fx polyethylen eller polypropylen, og låg og etiket skal være kompatible med flasken, så det kan indgå i de genanvendelsessystemer, som findes i dag. Det øger chancen for, at emballagen kan sorteres rigtigt og blive til ny plast.
Svanemærkets krav er på linje med de danske myndigheders designanbefalinger for emballage, hvor hård plast netop vurderes ud fra materialerenhed, densitet, barriere og farve. Her indgår blandt andet, om plasten er ufarvet eller lys, og om der bruges farver med carbon black, som er svære at sortere med nær-infrarød teknologi.
CO2-reduktionen er nok endnu større
Derudover har Svanemærket et særskilt krav til emballagemængde, det såkaldte vægt-nytte-forhold, VNF (på engelsk WUR). For hver emballagetype findes der en grænse for, hvor meget materiale man må bruge i forhold til indholdets volumen. Kravet begrænser unødvendigt tunge flasker og krukker, store låg og andre materialekrævende designløsninger.
Effekten af VNF-kravet er ikke medregnet i den konkrete klimaberegning for denne case. Hvis man også tog denne faktor med, ville forskellen sandsynligvis blive endnu tydeligere, fordi svanemærkets krav er sat til at begrænse materialeforbruget per ml creme.
Hvordan hænger Svanemærkets krav sammen med affaldsdirektivet og miljøgraduerede bidrag?
EU’s affaldsdirektiv kræver, at producenterne får et udvidet ansvar for deres emballage, og at deres omkostninger gradueres efter blandt andet genanvendelighed og tilstedeværelse af problematiske stoffer. Formålet er at give et tydeligt økonomisk incitament til at designe emballage, der kan genanvendes i høj kvalitet.
Danmark er i gang med at indføre en model for miljøgraduerede bidrag, hvor plastemballage bliver opdelt i grønt, gult og rødt niveau – alt efter hvor godt den er designet til genanvendelse, og om der er brugt genanvendt materiale.
Casen om svanemærket kosmetikemballage viser, hvad der i praksis sker, når man løfter en emballage op i noget, der svarer til et grønt niveau ved bl.a. at overholde følgende designprincipper:
- Brug af rene materialer og monoplast
- Krav til etiketter, farver og barriere, som sikrer korrekt sortering
- Begrænsning af unødvendigt materialeforbrug gennem VNF-kravet.
Den cirka 17 % lavere klimabelastning fra emballagen illustrerer den type forbedringer, som både den danske model og EU-lovgivningen forsøger at fremme bredt i markedet for emballage.
Et stærkt redskab til at være på forkant
Svanemærket kosmetik er et mere miljø- og klimavenligt valg, der kombinerer dokumenteret lavere CO₂-udledning ved genanvendelse af emballagen og skrappe krav til produktets kemi.
Samtidig peger casen tydeligt i samme retning, som både EU’s affaldsdirektiv, den danske model for miljøgraduerede bidrag for emballage og de kommende krav til design for genanvendelse forsøger at trække markedet i. Plast er et vigtigt emballagemateriale, men det skal bruges med omtanke. Svanemærket er med til at sikre, at det sker.
Kort om analysen
Miljømærkning Danmark har gennemført en komparativ livscyklusanalyse af plastemballage til et kosmetisk cremeprodukt. Analysen sammenligner en emballage, der opfylder Svanemærkets kriterier for kosmetiske produkter version 4.5, med en konventionel referenceemballage til samme cremeprodukt. Der regnes på tre størrelser, 50, 250 og 500 ml, og beregningerne følger EU's Product Environmental Footprint (PEF)-metodens tilgang til klima opgjort som CO2-eq.