Fokus på bisphenoler

Hvad er bisphenoler?

Bisphenoler er en gruppe kemiske stoffer, der især bruges som byggesten i bestemte plasttyper og overfladebehandlinger. Bisphenoler bliver brugt til at give plast særlige egenskaber, fx til at gøre den hård, klar og varmeresistent.

Der findes forskellige bisphenoler. Den mest kendte bisphenol er bisphenol A, som ofte forkortes BPA – det er også den, der er mest udbredt og mest undersøgt. Og måske har du også set nogle produkter bliver markedsført med, at de ikke indeholder BPA. Men der findes også mange andre bisphenoler, blandt andre BPS, BPF, BPAF og BPB, som kemisk minder meget om BPA.

Hvor finder du bisphenoler?

Bisphenoler findes i mange forskellige produkter, som er en del af vores hverdag. Bisphenoler bliver især brugt i polykarbonat, som er en hård, klar plasttype, og i epoxylak, der bl.a. bruges på indersiden af dåser til mad og drikke. Derudover bliver bisphenoler også tilsat i PVC, polyuretan og i termo-papir.

Du kan finde bisphenoler i fx:

Hvad er problemet med bisphenoler?

Bisphenoler kan påvirke både mennesker og miljø negativt. Flere bisphenoler er derfor også at finde på EU’s kandidatliste over særligt problematiske stoffer (SVHC-stoffer), som netop indeholder stoffer, der anses for at udgøre en alvorlig risiko for sundhed eller miljø. Det gælder bl.a. BPA, BPB og BPS. Det er også nogle af de bisphenoler, som man i dag ved mest om, mens der for andre bisphenoler indtil videre findes mindre dokumentation.

Når et stof står på kandidatlisten, betyder det, at myndighederne holder skarpt øje med stoffet. Det er altså ikke ensbetydende med, at stoffet er ulovligt, men der er visse krav – fx skal virksomheder, der anvender det i deres produkter, informere om det, hvis stoffet udgør en vis mængde.

Den mest udbredte bisphenol, BPA, er hormonforstyrrende – og den kan også have andre uønskede effekter, fx kan den skade fertiliteten, svække immunsystemet og øge risikoen for visse kræftformer. Flere af de andre bisphenoler er vurderet til at have en tilsvarende effekt som BPA.

Der er fundet bisphenoler i både vandmiljøet og i mennesker, herunder også i små børn. Faktisk viser undersøgelser, at der er BPA i næsten alle mennesker i Europa.

Hvad er reglerne for brug af bisphenoler?

I EU er der regler for brugen af BPA i en række produktgrupper. For både legetøj og fødevarekontaktmaterialer er der fastsat grænser for, hvor meget BPA produkterne må afgive.

Der er også helt forbud mod at bruge BPA i nogle produktgrupper. BPA må ikke bruges i sutteflasker, drikkekopper og drikkeflasker af polycarbonat til børn under tre år. I Danmark må BPA heller ikke anvendes i mademballage til børn under tre år. Det gælder fx modermælkserstatning og babymad på glas og i dåser. Læs mere hos Fødevarestyrelsen.

Der har løbende været diskussion af, hvilken mængde BPA vi mennesker kan tåle, og niveauet er flere gange blevet sænket; senest i 2023, hvor EU’s Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) sænkede niveauet væsentligt. Det betyder, at langt lavere niveauer af BPA – end man tidligere har antaget – vurderes at kunne påvirke sundheden negativt. Ifølge Miljøstyrelsen forventer man, at dette vil accelerere EU's udfasning af Bisphenol A fra specielt fødevareemballager.

Hvordan undgår du bisphenoler?

Det kan være svært helt at undgå bisphenoler, men der er flere ting, du kan gøre for at begrænse din eksponering.

Du kan gå efter produkter, der ikke er lavet af polycarbonatplast, og undgå unødvendig brug af plast til mad og drikke. Du kan også gå efter alternativer til dåsemad og fx vælge mad på kartoner eller glas i stedet.

Derudover kan du se efter Svanemærket. Svanemærket stiller skrappe miljø- og sundhedskrav og har generelt en forsigtig tilgang til kemikalier. Det gælder også bisphenoler.

Svanemærket udelukker hele 34 forskellige bisphenoler, som er kendt eller mistænkt for at forstyrre hormoner eller påvirke forplantningsevnen. Det betyder, at Svanemærket er et godt pejlemærke til at begrænse din udsættelse for bisphenoler. Du kan også finde inspiration i denne artikel med tips til bedre kemi i hverdagen.

Oprettet juni 2026